Ugeavisen Kolding og Business Kolding præsenterer de tre nominerede til titlen som Årets Virksomhed 2015.

Vinderen kåres fredag 26. februar 2016, hvor Business Kolding inviterer til Awardshow 2016 på Comwell i Kolding. De nominerede er...

 

Beirholm

Beirholms Væverier er en familieejet virksomhed i 5. generation, som blev grundlagt i 1870 i Kolding. Beirholm udvikler tekstiler, som afsættes til leasingvaskerier, der igen udlejer tekstilerne til hoteller, restauranter og sygehuse.

Beirholm har været i stand til konstant at forny sig, og har sammen med deres partnere udviklet teknikker i vævninger, der f.eks. gør - at håndklæder tørrer hurtigere og bruger mindre vand ved vask. Vigtige faktorer der er afgørende for de store leasingvaskerier, eller i lande hvor vand er en kostbar ressource. For Beirholm drejer forretningen sig ikke kun om tekstiler, de har også øje på miljøet, produktionsformen, kvaliteten og på løsninger, der er lønsomme for kunderne. Det har gjort Beirholm til markedsleder i Europa.

Beirholm har også et joint venture i Pakistan, hvor der produceres ekstravagante tekstilløsninger til globale hotelkæder, som Sheraton og Hilton. Organisationsstrukturen i Beirholm er flad, og medarbejderne arbejder i teams, der har mandat til selv at træffe beslutninger. Det gør Beierholm til en attraktiv arbejdsplads.

Besøg virksomheden på www.beirholm.dk og læs om nomineringen på Ugeavisen.

 

Sjølund

Sjølund har over de seneste år gennemgået en bemærkelsesværdig transformation fra traditionel smedevirksomhed til en moderne, international og innovativ fremstillingsvirksomhed, og udgør dermed et stærkt eksempel for de mange produtionsvirksomheder i Trekantområdet.

På baggrund af en unik know-how på det tekniske felt anvendes Sjølunds profiler i højhastighedstog, vindmøller og facadeløsninger som et par eksempler.

Sjølund er en stærk international spiller med projekter i f.eks. Dubai, New York og London. Sjølund er baseret på et meget højt fagligt- og kvalitetsmæssigt niveau. Sjølund er i fortsat vækst og investerer fortsat i både produktionsudstyr, bygninger og flere ansatte.

Besøg virksomheden på www.sjoelund.dk  og læs om nomineringen på Ugeavisen.

Dansk Autologik

Dansk Autologik håndterer årligt mere end 300.000 biler fra sin håndteringsplads i Vamdrup, og er dermed Danmarks absolut største på sit felt indenfor modtagelse, montering, ombygning og transport af biler.

Virksomheden sætter gang på gang nye egne rekorder for aktivitet og omsætning. Antal ansatte er i 2015 steget fra 185 til hele 250.

Investeringsniveauet er højt – i 2015 med store investeringer i lastbiler, IT og udvidelse af terminalen i Vamdrup, bla. med opkøb af Vamdrup Elementfabrik. En overtagelse der som sideeffekt gav en betydelig forskønnelse af Vamdrups nordlige inudstriområde.

Dansk Autologik udviser stor social ansvarlighed med ansættelse af medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet, og så spiller Dansk Autologik også en aktiv rolle i det lokale erhvervsliv og iværksættermiljø, senest i forbindelse med etableringen af Erhvervshus Vamdrup.

Besøg virksomheden på www.autologik.dk og læs om nomineringen på Ugeavisen.

Andre nyheder

Fuldt hus til Nytårskuren

Over 500 erhvervsfolk var samlet på Koldinghus til Business Koldings traditionsrige nytårskur, og de overværede en meget overrasket Peder Juelsgaard Madsen få den flotte titel som Årets Koldingborger 2017.

Peder J Madsen bliver Årets Koldingborger 2017

I dag blev Peder Juelsgaard Madsen kåret som Årets Koldingborger 2017 til Business Koldings Nytårskur. Denne ærestitel tildeles en gang årligt en person, som på en særlig måde har gjort en indsats for Kolding og derved har gjort Kolding kendt ud over kommunegrænsen.

Business Kolding søger ny direktør

Som ny frontfigur i Business Kolding bliver din hovedopgave, at fortsætte den positive udvikling med en balanceret indsats for det lokale erhvervsliv, Kolding Kommune og Trekantområdet.