Kunne du tænke dig at prøve kræfter med foretagsomhed, har du en god idé, eller arbejder du med udviklingen af din forretningsidé, og mangler du de rette værktøjer til at arbejde videre?

Vi tilbyder en lang række forskellige forløb til alle stadier af den entreprenante rejse, og afholder ca. 40 arrangementer årligt med særligt fokus på de studerende med foretagsomme tanker og ambitioner. Det er ganske gratis at deltage, og du får mulighed for at netværke med andre studerende med samme interesser, du får nye værktøjer at arbejde videre med og bliver inspireret. Du kan løbende følge med i de kommende arrangementer på vores Facebook side Made in Kolding.

Af afholdte arrangementer kan bl.a. nævnes:

  • Made in Kolding – hør de inspirerende historier fra tidligere studerende på Koldings videregående uddannelsesinstitutioner, når de fortæller om deres vej fra studerende til iværksætter.
  • Fuck Up Nights – vi begår alle sammen fejl, men det vigtigste er at lære af dem. Mange iværksættere har netop lært dette og giver erfaringerne videre, så de forhåbentlig ikke begås igen.
  • Come & Work – som iværksætter har man ofte brug for flere kompetencer end dem man selv besidder. Derfor inviterer vi månedligt til en fælles arbejdsdag, hvor der er mulighed for at netværke og sparre med andre studerende i Pakhuset.
  • Skill Talk – nogen besidder en så stor viden, at den bare må deles til gavn og glæde for andre. Vi inviterer løbende disse mennesker til at komme og dele deres viden indenfor forskellige områder.

Derudover arbejder vi sammen med en række andre aktører for at kunne give dig et bredt tilbud af muligheder, og vi udvikler løbende på vores tilbud. Arrangementerne foregår både på engelsk og dansk, hvilket altid fremgår af arrangementet på Facebook-siden.

Hvem kan henvende sig?
Vi har samarbejdsaftaler med de fire videregående uddannelsesinstitutioner i Kolding – Syddansk Universitet, International Business Academy, University College Syddanmark og Designskolen Kolding – hvilket blandt andet betyder, at vi laver en lang række arrangementer på tværs af studierne med henblik på at inspirere og få dig videre i forløbet som potentiel iværksætter.

Hvem skal jeg kontakte?
Har du spørgsmål til vores arrangementer, er du velkommen til at kontakte Erhvervskonsulent Leendert Bjerg.

Hvad/hvor meget skal jeg forberede?
Da vi afholder mange forskellige events, afhænger din forberedelse af det konkrete event. Det vil dog altid fremgå af arrangementet på Facebook siden, præcist hvad der forventes af dig.

 

Kontakt for mere info

Tel +45 9243 7022
leebj@businesskolding.dk
Erhvervskonsulent

Leendert Bjerg

Navigation

  1. Rådgivning
  2. Netværk
  3. Forløb