Til Gratis Rådgivning kan du booke tid til sparring med en advokat, en revisor, en forretningsudvikler eller en temarådgiver.

Gratis Rådgivning holder sommerlukket indtil 3. september - du kan allerede nu booke din tid.

Har du konkrete spørgsmål omkring din forretning, som mindre virksomhed eller iværksætter, er du velkommen til at booke en tid til rådgivning.

Du kan altid møde en advokat, en revisor og forretningsudvikleren der kan bidrage til mere grundlæggende forretningsforståelse. Herudover er der ofte en fjerde rådgiver inden for et specifikt tema.

Størstedelen af de rådgivere vi samarbejder med taler engelsk.

For at gøre det så nemt som muligt at booke tid til Gratis Rådgivning, har vi lavet en kort vejledning.

  1. Vælg rådgivning - det er altid muligt at få rådgivning af advokat, revisor og forretningsudvikler. Derudover tilbydes der hver uge rådgivning indenfor aktuelle temaer, som også kan vælges.
  2. Vælg dato og tidspunkt - tilgængelige datoer og tidspunkter vises - er der ingen tidspunkter at vælge imellem, betyder det at alle tider den dato er optaget. Er du interesseret i at komme på venteliste så send en mail til Leendert Bjerg
  3. Udfyld og indsend booking angiv gerne hvad du ønsker at tale nærmere med rådgiveren om. 
  4. Mød op – Gratis Rådgivning afholdes i Pakhuset Sdr. Havnegade 7. Når du ankommer modtages du af en af Business Koldings medarbejdere der viser dig ned til din rådgiver. Bliver du forhindret, så huska t melde afbud i god tid, så andre kan få din rådgivningstid. 

 

Book tid til Gratis Rådgivning

Indtast et navn.
Indtast et telefonnummer.
Indtast en gyldig email adresse.

Skal udfyldes
{{form.comment.length}}/1000
Du har booket for mange tider inden for kort tid. Vent venligst nogle minutter, før du prøver igen.
Tak for din tilmelding.
{{submittedType.Name}}
{{toDateString(submittedEntry.StartTime)}} kl. {{toTimeString(submittedEntry.StartTime)}}
Du modtager en bekræftelse på {{form.email}} inden længe.




FAQ

Hvem kan du møde i Gratis Rådgivning?
Vi har aftaler med over 50 forskellige professionelle rådgivere. Hver torsdag kan du møde 4 af dem.

Hvem kan få rådgivning?
Alle kan få rådgivning – fra den spæde idé til den etablerede iværksætter, uanset om du bor i nærområdet, eller om du skal køre længere, er du velkommen. Er du studerende, og ønsker du at gøre brug af tilbuddet ifm. en opgave, er du også velkommen til det.

Hvad får jeg ud af det?
De fleste går fra Gratis Rådgivning med ro i maven, svar på spørgsmålene, og en hel masse de skal hjem at arbejde videre med. Det er glade, tilfredse og inspirerede mennesker, der forlader Gratis iværksætterrådgivning – og har du lyst til det, skal du være velkommen!

Hvor lang tid tager det?
Hver samtale varer ca. 20-30 minutter – det afhænger af, om du skal tale med flere rådgivere, og hvor meget ventetid der er. Er der mødetider, der passer dig bedre end andre, så er det en god ide, at reservere en tid, inden du kommer.

Koster det noget?

Det koster ikke noget at benytte rådgiverne i Gratis Rådgivning. Hvis du laver en aftale med en af rådgiverne om et efterfølgende møde, eller at der skal udarbejdes noget specielt, er det dit ansvar at bede om et tilbud.

Skal jeg tilmelde mig?
Tilmelding er ikke et krav, men det  kan mindske ventetiden for dig. Desuden kan vi ved tilmelding sikre, at du kommer til at tale med den rådgiver, der lige netop passer til dine behov.

Hvor er det?
Gratis Rådgivning foregår i receptionen i Pakhuset, Sdr. Havnegade 7 i Kolding. Du går bare ind i receptionen og melder din ankomst, så vil du blive budt en kop af vores gode netværkskaffe/-te og rådgivning tilpasset det behov, du har.

Hvordan foregår det?
Der vil være en person i receptionen, en koordinator, som tager imod dig. Koordinatoren vil fortælle dig, hvem du skal tale med, og hvor du skal gå hen. Koordinatoren styrer tiden, så du kan koncentrere dig om at tale med rådgiveren.

Samtalerne er individuelle og fortrolige med hver enkelt rådgiver.

Hvad/hvor meget skal jeg forberede?
I princippet får du det ud af rådgivningen, som du har forberedt. Du må komme med din idé og intet andet, men har du lavet en prototype, forretningsplan, budgetter m.m. når du simpelthen længere. Få værktøjer til opstart.

Må jeg komme igen?
Ja, du må gøre brug af gratis rådgivning så ofte, du har behov for det.



Kontakt for mere info

Tel +45 9243 7022
leebj@businesskolding.dk
Erhvervskonsulent

Leendert Bjerg

Navigation

  1. Rådgivning
  2. Netværk
  3. Forløb