På denne Kokkeskole får du inspiration til, hvordan du finder den gode historie i DIN virksomhed.

Dit indhold skal være relevant og have værdi for målgruppen og for din virksomhed. Du går hjem med en lang række ideer til at skabe indhold på dine platforme – om det er SoMe, nyhedsbreve eller blogs. Så er det bare om at komme i gang.

Menuen står bl.a. på: 

  • Få styr på din kernefortælling, og server din unikke historie for kunderne
  • Hvem er din målgruppe?
  • Kunderejsen i din virksomhed – kan den skabe den gode historie
  • Med et årshjul er mange historier givet på forhånd – få inspiration og gode ideer til indhold
  • Hvad er formålet med dit indhold? Skal det sælge, informere eller noget helt andet
  • Udvælg dine contentformater – hvilke platforme skriver du til?
  • Lav en contentplan og strukturer dit indhold
  • Afsæt tid

På Kokkeskolen er der også afsat tid til at arbejde med kernefortællingen, lave forskelligt content og starte på en contentplan, så medbring gerne computer. Du går hjem med færdigt content du kan bruge til dine sociale medier.

Oplægsholderne

Tanja Marek har i mere end 25 år arbejdet med marketing, kommunikation og events hos bl.a. BMW Import, Lemvigh-Müller, Buchreitz-Jensen A/S og Fuglsangcentret. Hun har ydermere været bladchef og ansvarshavende redaktør på Vamdrup Ugeblad. Fokus har altid været på at finde og skrive den gode historie.

I dag er hun ansat ved Business Kolding, hvor hun blandt andet skriver artikler om Koldings virksomheder til nyhedsbrevet, og så driver hun virksomhederne Idunivers.dk og IDlaboratoriet, der beskæftiger sig med henholdsvis events og kommunikation.

Marketing à la Carte

Marketing à la Carte præsenterer et menukort spækket med lette marketingemner, så du frit kan sammensætte lige præcis den menu, der passer til dig og din virksomhed. I otte serveringer kan du få en smagsprøve på forskellige marketingdiscipliner - alle tilsat en god portion netværk, sparring, faglig viden samt en lang række praktiske fif, som du kan gå hjem og bruge i din markedsføring med det samme.

Mere fra menukortet

22. marts 2024
kl. 08:30 - 11:00
Pakhuset
Bornholm
Sdr. Havnegade 7
6000 Kolding

Arrangementet er afholdt.

Tina Nikolajsen
tn@businesskolding.dk
21590221