Kom med når Foreningen Business Kolding holder en spændende eftermiddag med fokus på innovation. Du kan møde to spændende oplægsholdere – og så er der selvfølgelig tid til netværk og lidt godt til maven.

Thomas Grønnemark

Thomas Grønnemark er professionel fodbold indkasttræner, forfatter og foredragsholder. Han rejser verden rundt, og hjælper klubber som Liverpool FC, Ajax og det mexicanske landshold med at kaste bedre indkast.
Thomas har en kulørt baggrund som atletik-sprinter, bobslædekører, verdensrekordholder i indkast, og har holdt mere end 500 foredrag om innovation i virksomheder som LEGO, Vestas og Harvard Medical School.

I foredraget ”Reinvent – hvordan en innovativ tilgang til frustrationer kan skabe banebrydende forandringer” fortæller Thomas Grønnemark, hvad du skal være opmærksom på for at skabe en innovativ kultur. Som publikum får du viden fra forskningen kombineret med historien om hvordan en actionhelt, den romerske hær, og en kæmpe fugleflok kunne innovere idrætsverdenen. Vi kan som virksomheder og enkeltpersoner meget mere end vi selv tror. Hvis vi har modet til at tænke nyt!

Læs mere i Business Koldings portræt af Thomas Grønnemark her.


Flemming Paasch

Flemming Paasch er direktør hos Easyfood A/S, der både er kendt for deres pølsebrød og øvrige bagværk. For dem er innovation og designtænkning blevet en del af hverdagen. EasyFood sætter forbrugeren i fokus, og insisterer på at omdanne brugerens behov til forretningsmuligheder.

Et af de vigtigste kodeord i designtænkning er at fokusere på brugeren og de menneskelige behov, der ligger bagved. Når vi begynder at forstå dem og rent faktisk går ud og snakker med dem, så kan vi gå fra bare at skabe produkter til at skabe løsninger og hele koncepter, der giver meget mere værdi for alle. Og det er der god forretning i!

Program
16:00

Dørene åbner

16:15

Velkomst
v/ Business Kolding

16:20

Oplæg
v/ Flemming Paasch, Easyfood A/S

16:50

Pause og netværk

17:05

Oplæg
v/ Thomas Grønnemark, Throw-in

18:20

Netværk samt lidt godt til ganen og maven

19:00

Tak for i dag

 

Der er plads til maks. 50 deltagere.

05. oktober 2023
kl. 16:00 - 19:00
Easyfood A/S
Albuen 82
6000 Kolding
Gratis

Arrangementet er afholdt.

Tanja Marek
tamar@businesskolding.dk
+45 6077 6027