Få virksom viden om hvordan du rejser finansiering til din forretning – hvad enten du er ved at starte op eller gøre klar til næste skridt. Bliv tryg ved at pitche din idé og dine planer med selvfølgelighed og selvtillid.
Alle iværksættere kan få brug for at rejse kapital, uanset om de beskæftiger sig med service, håndværk, produktion eller high end teknologi. På dette forløb får du indsigt i de mange forskellige finansieringsmuligheder, der er tilgængelige for iværksættere, såsom lånefinansiering, crowdfunding, soft funding, leasing, investeringer fra Business Angels, venture-fonde eller corporate investments og bootstrapping.
- Få grundlæggende viden om funding og fundraising, og en forståelse for hvad det kræver at søge ekstern finansiering.
- Få kendskab til investorerne og indblik i deres metodik, deres måde at tænke på og hvilke forventninger de har til dig.
- Lær at forberede et godt pitch, som du kan bruge over for potentielle investorer.
- Få brugbar feedback på din pitch og din forhandlingsteknik.
Imellem de enkelte workshops vil der være hjemmearbejde.
Workshopforløbet udbydes af Startup Vejle igennem Iværksætterdanmark. Forløbet er for alle danske iværksættere, som enten er på idé-stadiet, eller hvis virksomhed er stiftet efter d. 30/8/2016. CVR-nummer er altså ikke et krav. Forløbet er for alle danske iværksættere, som har brug for ekstern finansiering til opstart, drift eller udvikling, og som enten stadig er på idé-stadiet, eller hvis virksomheder er stiftet efter d. 30/8/2016. CVR-nummer er altså ikke et krav.
Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.
Dine guides på vejen fra god idé til god forretning
Liva consult er en konsulentvirksomhed, der er specialiseret i at rådgive iværksættere om funding og fundraising. Igennem de seneste 10 år har de rådgivet mere end 500 iværksættere omkring finansiering.
Workshopforløbet finder sted følgende dage:
Forløbet er en del af Iværksætterdanmark. Iværksætterdanmark bliver finansieret af EU's Socialfond, og for at sikre at projektet gør sit bedste og leverer det tilbud til de danske iværksættere, skal du som deltager udfylde en række EU-dokumenter. De skal underskrives med NemID, og det er påkrævet, at alle dokumenter udfyldes og underskrives.