Business Kolding kender, hjælper og samler virksomhederne i Kolding Kommune. Vores opgave er, at skabe vækst og udvikling i kommunen og vi arbejder for, at Kolding Kommune bliver virksomhederne og iværksætternes foretrukne placering!
Fonden Business Kolding er en erhvervsdrivende fond, som løser opgaver for Kolding Kommune for et fast årligt driftstilskud.
Vores opgaver kan overordnet beskrives sådan:
- Vores kompetente erhvervskonsulenter tilbyder vejledning og erhvervsservice til virksomheder i Kolding Kommune. Ydelserne er gratis og tilgængelige for alle virksomheder i kommunen. Vi hjælper med alt fra lokalesøgning og opstart af egen virksomhed, til sparring om forretningsudvikling og vejleder om finansiering, eksport, tilskud mm.
- Vi tilbyder vejledning og sparring til iværksættere og selvstændige omkring opstart af virksomhed og forretningsudvikling, bla. vha. vores rådgiverkorps med mere end 50+ professionelle rådgivere fra det lokale erhvervsliv. Vi samarbejder med grundskoler, ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser om iværksætteri og entreprenørskab, og er desuden en del af partnerkredsen bag innovationsmiljøet Pakhuset.
- Vi driver Koldings største erhvervsnetværk "Foreningen Business Kolding", som i dag har mere end 750 lokale medlemsvirksomheder. Vi laver spændende arrangementer og faciliterer stærke netværk mellem medlemmerne. Aktiviteterne i netværket er medlemsfinansierede og forbeholdt foreningernes medlemmer.
Du er velkommen til, at kontakte os for at høre mere om vores gratis services og tilbud til virksomhederne i Kolding Kommune.
Vil du være en del af et stærkt, lokalt erhvervsnetværk - så læs mere om Foreningen Business Kolding her.