Tankestrøm er en to-dages workshop for dig, der har en iværksætter i maven og en spirende idé. Måske drømmer du om at starte egen virksomhed og søger sparring på de første skridt eller måske er du allerede etableret iværksætter med et nyt produkt eller projekt, der skal sparkes igang.

På Tankestrøm iværksætterworkshop kan du prøve dig selv og din virksomhed/idé af i professionelle, tværfaglige rammer. 

Du får ...

Inspiration: 
Du vil møde to succesfulde iværksættere, som vil dele erfaringer fra deres personlige iværksætterrejser og holde oplæg om:

  • Hvordan kommer jeg i gang? - og hvordan gør jeg opmærksom på mig selv?
  • Salg & Netværk - hvordan kommer jeg i gang med salget og hvilke muligheder har jeg som ny iværksætter?

Faglig og personlig indsigt: 
Du arbejder med din idé og dine forudsætninger for at føre den ud i livet. Hvem er du, hvem kender du og hvilket marked bevæger du dig ud på? Hvad er kernen og værdien i den virksomhed du drømmer om? Hvordan lægger du en plan og kommer i gang?

Træning i at pitche din idé:
Du arbejder med at forme din idé, styrke din pitch overfor mulige samarbejdspartnere og teste den af i et professionelt forum, samt mulighed for at sparre og netværke med andre spirende iværksættere. 

Se hele programmet 

Pris:
Det koster 120 kr. inkl. gebyr at deltage på Tankestrøm. Prisen dækker kaffe/te/vand samt frugt om formiddagen og kage om eftermiddagen. Umiddelbart efter tilmelding vil du modtage et link til Billetten, hvor du køber billet til deltagelse. Din betaling og tilmelding til den 2-dages iværksætterworkshop er bindende. Bliver du forhindret mister du din betaling på 120 kr. 

 

TANKESTRØM er en del af projektet MEDSTRØM. IER Udvikling ved SDU står for planlægning og gennemførelse af TANKESTRØM. 

MEDSTRØM er finansieret af EU Socialfond og Regionale Erhvervsudviklingsmidler. Læs mere på www.medstroem.dk 

25. februar 2020 09:00 -
26. februar 2020 16:00
Pakhuset
Bornholm
Sdr. Havnegade 7
6000 Kolding
120 kr.

Arrangementet er afholdt.

Tina Nikolajsen
tn@businesskolding.dk
21590221