Den 39-årige skuespiller har aldrig glemt sin barndomsby, som han omtaler flittigt i diverse interviews. Det har givet positiv fokus på Kolding og ikke mindst Vester Nebel.

Rasmus Bjerg er opvokset i Vester Nebel, men trådte sine teatersko på Dronning Dorothea Teateret og i både Fest- og Eventyrspil i Geografisk Have.

Han blev uddannet skuespiller i 2000, og siden har karrieren bragt ham både til Det Kongelige Teater samt til roller i både børne TV, Cirkus Summarum og TV reklamer. Siden 2008 har han medvirket i flere danske film, såsom Alle for èn, Player og er netop nu aktuel i Iqbal og hemmelige opskrift.

Rasmus Bjerg er en alsidig skuespiller og har også været vært ved både MGP og Zulu Comedy Galla.

I 2015 gik han solo med showet ”Endelig alene”, hvor han også gæstede Godset i Kolding. Her fortælles hans livshistorie om barndommen i Vester Nebel som enebarn, og til ungdomslivet på teateret og senere bylivet omkring Akseltorv i Kolding.

Rasmus Bjerg er en stærk repræsentant for området, og fortjener derfor at blive Årets Koldingborger 2015.

Prisen som Årets Koldingborger 2015 blev overrakt af Deres Excellencer, Greve Ingolf og Grevinde Sussie af Rosenborg.

Andre nyheder

Alt udsolgt til Awardshowet 2019

Over 100 virksomheder har sikret sig billet til det store Awardshow den 28. februar og vi kan nu melde om alt udsolgt!

50.000 på højkant i iværksætterkonkurrence

I weekenden den 22.-24. marts konkurrerer studerende, iværksættere og virksomheder om at udvikle de bedste forretningsideer og vinde præmier for et samlet beløb på 50.000 kroner i Kolding.

Så er de nominerede fundet

Torsdag d. 28. februar holder Foreningen Business Kolding det årlige Awardshow – og en lang række virksomheder og initiativtagere er blevet nomineret til de fornemme priser.