Endnu engang stiger Koldings handelsindex. I den nyeste rapport viser Kolding kommune en stigning fra 155,8 til 176. Og det er rekord.

Det er brancheorganisationen Retail Institute Scandinavia, der netop har udgivet Handelsbalancen 2015. Den bygger på omsætning og forbrugstal for de 98 kommuner i Danmark. Kolding Kommunes nye handelsindex på 176 betyder, at for hver gang Kolding kommunes borgere handler i kommunen for 100 kr., kommer der 76 kr. oven i fra borgere uden for kommunen.

Tallene viser et stort handelsoverskud, og at Kolding har stor tradition for at tiltrække handlende fra andre kommuner og stadig tager markedsandele som handelskommune.

Med en dejlig midtby med specialbutikker, og god tiltrækningskraft til nye butikskoncepter samt et Kolding Storcenter der år efter år formår at fastholde en positiv udvikling med kæmpe tiltrækningskræft udefra, har vi et solidt grundlag for væksten. Derudover ser vi to mindre handelscentre i Christiansfeld og Vamdrup, der til stadighed formår at tiltrække fra opland ved hjælp af gode butikskoncepter og oplevelser” fortæller Handels- og Turistchef Annemarie Michelsen.

En sammenligning af handelsindex fra byerne i Trekantområdet viser, at Vejle ligger på 125,8 og Fredericia på 114,1. Førstepladsen i Danmark går til Glostrup, men her ses ikke den samme udvikling i handelsindexet, og derfor kan Kolding pludselig se førstepladsen inden for rækkevidde.

Med udsigt til en udbygning af vores handelsliv med et Outletcenter og muligheden for at bygge flere megabutikker uden for bymidten, bliver det spændende om Kolding i fremtiden kan indtage førstepladsen som Danmarks stærkeste handelsby, siger formand for Kolding Handelsråd, Lau Tuxen.

 

Andre nyheder

Ny og bedre service til turisterne

Sommeren 2017 bliver første sæson med den nye Servicestrategi. Vi vil møde gæsterne på gaden, og hvor der er mange gæster samlet.