Sikke et brag af en fest i går hvor hele Kolding Kommunes erhvervsliv blev hyldet til Awardshowet.

Der var fuldt hus på Comwell Kolding i aftes, da der blev afholdt Awardshow.
Over 100 forskellige virksomheder havde sikret sig en billet og var klar til at hylde de 12 nominerede til de 4 priser. Aften blev skudt i gang med Copenhagen Drummers, der for alvor fik sat gang i Awardshowet.

Herkulesprisen

Som en overraskelse blev Thomas C. Thulstrup tildelt HERCULES, den ultimative ærespris. Prisen gives til en person, der over en længere årrække har gjort en særlig indsats for Kolding. Valget faldt på Thomas, da han i 750 jubilæumsåret for Koldinghus, sammen med teamet på Koldinghus for alvor fik sat Kolding på både det nationale og internationale landkort. Han har formået at etablere et enormt netværk blandt lokale virksomheder og skabt en lokal stolthed over at have et Kongeslot beliggende i midtbyen.

 

Aftenens vindere

I løbet af aftenen blev der uddelt 4 priser - stort tillykke til alle vinderne.

Vinder af Årets Initiativpris 2018 – Volkerts Fylke
De andre nominerede i kategorien var KIF Fodbold i 1. division og Obama til Kolding.
Prisen blev sponsoreret af KRIFA Kolding.

Fra venstre: Rasmus Vemmelund og Jimmi Kristensen, Volkerts Fylke og Ole Drejer, KRIFA. Fotograf: Frank Cilius.


Vinder af Årets Iværksætterpris 2018 – Gro-Lys

De andre nominerede i kategorien var FirstGrade og Webstarters.
Prisen blev sponsoreret af Den Sociale Kapitalfond.

Morten Bjørn Hansen, Gro-Lys teamet og Lars Janick Johansen fra Den Sociale Kapitalfond. Fotograf: Frank Cilius


Vinder af Årets Turismevirksomhed 2018 – Ocean Adventures

De andre nominerede i kategorien var City Kolding og Magtens Smykker.
Prisen blev sponsoreret af Novasol.

Vinder af Årets Turismevirksomhed 2018 - Ocean Adventures. Fotograf: Frank Cilius.


Vinder af Årets Virksomhed 2018 – Georg Jensen Damask

De andre nominerede i kategorien var Easyfood og ISOVER.
Prisen blev sponsoreret af Danske Bank.

Morten Bjørn Hansen, Peter Hulweg Christiansen og Niels Mortensen fra Danske Bank. Fotograf: Frank Cilius.

Galleri fra dagen

Social wall fra Award'19

Andre nyheder

Alle taber i en skilsmisse

Business Koldings adm. direktør, Morten Bjørn Hansen, skriver hver måned en klumme i Ugeavisen. Denne gang er der fokus på Brexit.

Ocean Adventures: Det er for VILDT

Det er nu to uger siden Foreningen Business Kolding afholdt Awardshow. Vi har derfor kontaktet Martin Pedersen fra Ocean Adventures, der – meget overraskende – vandt i kategorien Årets Turismevirksomhed.