OBS ALLE BILLETTER ER BOOKET! Født som et fyrskib i 1902 er Den Store Bjørn en solid skude af tykt egetræ – trods en ombygning i 80’erne til en tremastet skonnert er skibet præget af sin oprindelige konstruktion. Se derfor ”Vilkår ombord” inden din tilmelding til sejlads.
HVORFOR?
Kolding Havn besluttede, efter et godt regnskab for 2022, at ”give noget tilbage til byen” – det blev i form af et antal sejladser i uge 26 med Den Store Bjørn, som er hjemhørende i Kolding.
HVAD OG HVEM?
Der vil altid være en repræsentant for havnen ombord på den enkelte sejlads – det faste program er enkelt – efter en kort velkomst inden afgang, er der mere information efter afgang om:
- Havnen set fra vandsiden – havnens virksomheder
- Marina City – en ny, bæredygtig bydel og faciliteter til én stor lystbådehavn
- Processen ”Mere by og grønnere erhvervshavn”
- Grøn strøm fra kajen til fragtskibe og havnens kraner
Der kan naturligvis svares på spørgsmål generelt undervejs på turen – du skal regne med tre timers effektiv sejlads, det vil sige op til tre og en halv time i alt fra afgang til hjemkomst.
Vi lægger vægt på at nyde sejladsen og tale sammen under turen – af praktiske årsager vil der ikke blive tilbudt mad ombord, men alene drikkevand og kaffe/te.
HUSK praktisk påklædning og fodtøj – tilpasset vejret på dagen og den stærkere blæst på fjorden.
Vi byder ”Velkommen ombord” på Den Store Bjørn – tilmeld dig på valgt dato og tidspunkt.
OBS. Der er max plads til 34 personer til hver sejlads, så book kun de pladser du skal bruge og maks 5 pr. familie.
Mange hilsner
Kolding Havn, Koldings Erhvervshavn
Vilkår ombord
Skibet er fra 1902 og er ikke handicap-venligt. Det er derfor ikke muligt at medtage passager der er:
- Brugere af kørestole el. gangstativ
- Blinde uden ledsager
- Børn under 16 år, uden følge med voksen
- Påvirkede og fulde folk, der kan være til fare for sikkerheden
- Personer der skal tages særhensyn til
Vi gør opmærksom på, at toiletforhold findes under dæk, og nedgang sker via stejle trapper.
Vi forbeholder os retten til at aflyse sejladsen, hvis vi af sikkerhedsmæssige årsager ikke finder det forsvarligt at sejle.