Oplægget er for dig, der er nysgerrig på, hvordan du bygger en personlig AI-assistent, der “kender” dine behov og kan hjælpe med fx mails, referater, research og andre rutineopgaver.
Du får:
- Inspiration til, hvad du faktisk kan automatisere i din arbejdsdag.
- Et konkret eksempel på en agent, du kan sætte op på få minutter.
- Overblik over de værktøjer, der virker i praksis – og hvor du skal være på vagt.
- Mulighed for selv at bygge en assistent, du kan tage med på arbejde.
Eksemplerne vises og afprøves i ChatGPT Plus (eller Teams), men principperne gælder også, hvis du arbejder i CoPilot eller lignende.
Oplægsholder
Niels Møller Mikkelsen har de gennem 17 år arbejdet som nyhedsjournalist, dokumentarist og redaktør på blandt andet DR og TV 2.
I dag er han indehaver af Grumpy Productions, hvor han samarbejder med nogle af landets bedste fotografer, grafikere, speakere og musikproducere om at livestreame og lave professionelle film til virksomheder.
Tech à la Carte
Tech à la Cartes menukort præsenterer otte serveringer, hvor du kan få en smagsprøve på forskellige tech-emner for nybegyndere. Du sammensætter selv lige præcis den menu, der passer til dig og din virksomhed.
Alle serveringerne er tilsat en god portion netværk, sparring, faglig viden samt en lang række praktiske fif. Tech à la Carte er for dig der er nysgerrig og gerne vil have en grundig introduktion med konkrete eksempler og forklaringer som man ikke behøver en tech-ordbog for at forstå.
Gratis for medlemmer - åbent for alle
Tech à la Carte præsenteres af Foreningen Business Kolding og er gratis for medlemmer af Foreningen, men alle interesserede er velkomne.
Hvis du tilmelder dig uden at være medlem af Foreningen Business Kolding, vil du få tilsendt et link til køb af billet. Billetter koster 250 kr. pr. servering (inkl. moms).
Medlemskab af Foreningen Business Kolding koster fra 1.250 kr. (inkl. moms). Efter 1. juli er der halv pris på medlemskab resten af året, og der kan muligvis være en økonomisk fordel ved at melde dig ind, hvis du ønsker at deltage i flere serveringer.
Vil du gerne være en del af Koldings største erhvervsnetværk og få flere fordele, så hjælper vi dig gerne med indmeldelse.