Hvad handler tilgængelighedsloven om, og hvorfor er det vigtigt?
Digital tilgængelighed handler om at skabe løsninger, som alle kan bruge – uanset funktionsnedsættelse. Med den nye tilgængelighedslov stilles der nu krav til, at virksomheder lever op til internationale standarder for webtilgængelighed.
I dette oplæg får du en introduktion til, hvad webtilgængelighed er, hvorfor det er vigtigt og en introduktion til tilgængelighedsloven. Undervejs bliver der også delt indsigter fra et nyligt dansk forskningsprojekt om små og mellemstore virksomheders tilgang til lovgivningen.
Der vil være særlig fokus på e-handel og hvordan tilgængelighed kan omsættes til praksis.
Hvad får deltagerne ud af at deltage?
- Et overblik over, hvad webtilgængelighed dækker over
- En introduktion til tilgængelighedsloven og hvad den kræver.
- Indsigt i centrale begreber, testværktøjer og standarder.
- Konkrete forslag til hvordan du kan gøre din digitale løsning mere tilgængelig.
- Et blik ind i forskningsbaseret viden om, hvordan danske SMV’er har forberedt sig til tilgængelighedsloven– og hvad det fortæller os.
Hvem er oplægsholderen?
Oplægget holdes af Nadia Elida Rye Aamand, adjunkt på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Nadia underviser i frontend-udvikling og webtilgængelighed på multimediedesignuddannelsen, og har for nylig forsket i hvordan SMV’er forbereder sig på tilgængelighedsloven.
Tech à la Carte
Tech à la Cartes menukort præsenterer otte serveringer, hvor du kan få en smagsprøve på forskellige tech-emner for nybegyndere. Du sammensætter selv lige præcis den menu, der passer til dig og din virksomhed.
Alle serveringerne er tilsat en god portion netværk, sparring, faglig viden samt en lang række praktiske fif. Tech à la Carte er for dig der er nysgerrig og gerne vil have en grundig introduktion med konkrete eksempler og forklaringer som man ikke behøver en tech-ordbog for at forstå.
Gratis for medlemmer - åbent for alle
Tech à la Carte præsenteres af Foreningen Business Kolding og er gratis for medlemmer af Foreningen, men alle interesserede er velkomne.
Hvis du tilmelder dig uden at være medlem af Foreningen Business Kolding, vil du få tilsendt et link til køb af billet. Billetter koster 250 kr. pr. servering (inkl. moms).
Medlemskab af Foreningen Business Kolding koster fra 1.250 kr. (inkl. moms). Efter 1. juli er der halv pris på medlemskab resten af året, og der kan muligvis være en økonomisk fordel ved at melde dig ind, hvis du ønsker at deltage i flere serveringer.
Vil du gerne være en del af Koldings største erhvervsnetværk og få flere fordele, så hjælper vi dig gerne med indmeldelse.