Kom med, når Fonden Business Kolding inviterer dig til en inspirerende eftermiddag i Koldings nye iværksætternetværk StartUp Kolding. Her får vi besøg af Kim Komdrup, der deler ud af konkrete råd og brugbare værktøjer, som kan styrke dit salg og gøre en forskel i din forretning. uanset om du er helt ny eller allerede godt i gang som selvstændig.
For uden salg er der ingen omsætning – og selvom det lyder simpelt, er det ofte alt andet end nemt i praksis.
Et salg kræver mere end bare et godt produkt. Det handler om at kende sin målgruppe, prissætte korrekt, forstå hvilken værdi man skaber – og kunne formidle det klart og overbevisende. Og måske vigtigst af alt: At gøre salgsarbejdet til en integreret og prioriteret del af virksomhedens hverdag.
På dagen får du:
-
Inspiration til, hvordan du laver en realistisk og ambitiøs salgsplan
-
Konkrete metoder til at finde og kontakte nye kunder
-
Indblik i købssignaler – og hvordan du undgår at tale dig væk fra en ordre
-
Værktøjer til at lægge salgs- og likviditetsbudget
-
Tips til at prissætte ud fra værdi – ikke bare tid eller omkostninger
-
Strategier til at holde salgsindsatsen i gang, selv når du har travlt
Kim Komdrup fra Kombination ApS har over 25 års erfaring med forretningsudvikling, salg og ledelse. Han har selv grundlagt to succesfulde virksomheder, rådgivet hundredvis af SMV’er og iværksættere, og sidder i dag i flere bestyrelser og advisory boards, bl.a. Aalborg Karneval.
Et nyt iværksættertilbud fra Fonden Business Kolding
StartUp Kolding er et nyt initiativ med inspirerende møder, konkrete værktøjer og netværk til dig, der vil udvikle en idé, blive klogere på iværksætteri eller allerede har din egen virksomhed.
Velkommen og præsentationsrunde
Oplæg v. Kim Komdrup
Kombination ApS
Mulighed for netværk
Tak for i dag