Mere end 750 gæster har allerede sikret sig billet til Firmafesten d. 28. september 2023. HAR DU? Køber du billet senest i dag, fredag d. 30. juni, så er du med i lodtrækningen om is fra den lokale isbutik Lillis til dig selv og 29 kolleger.

30. juni 2023

 - Virksomhederne har været ude i god tid i år, fortæller Martin Porsborg Hemrich fra Business Kolding. Det betyder også, at vi allerede har solgt flere billetter til Firmafesten end vi gjorde sidste år

- Om det er muligheden for at vinde is, der har gjort det, eller om det er det spændende program med fokus på digitalisering, vi har i år, det ved jeg ikke, fortsætter Martin. Måske en kombination.

Foreningen Business Koldings Firmafest bliver afholdt d. 28. september i Sydbank Arena, og der er plads til mange flere. Programmet lyder på en lækker middag og masser af netværk, samt et fagligt oplæg ved journalist Nicolaj Sonne, kendt fra DR-programmet ”So ein Ding”.

Nicolaj Sonne giver publikum et fascinerende, og måske foruroligende, indblik i de nye teknologiers muligheder, og hvad det betyder for virksomheder, medarbejdere og arbejdspladser i fremtiden.

I den humoristiske ende kan du opleve Mick Øgendahl på scenen – en mand der ikke kræver den store præsentation efter snart 30 år i toppen af dans stand-up. Du er garanteret et godt grin, når du får en optakt til hans nye one-man-show ”Bad boy”, der ruller af sted i 2024.

Vinderen af is trækkes på mandag d. 3. juli.

Køb billet til Firmafesten her: