I denne uge kan du møde Niels-Arne, der er forretningsudvikler ved Business Kolding. Niels-Arne kan du både møde 1:1 og i forskellige netværk – og så er det Niels-Arne der driver netværket for kommunens detail og caféer.

15. september 2023

Lige som Business Koldings øvrige forretningsudviklere og erhvervskonsulenter bruger Niels-Arne en stor del af sin arbejdstid på 1:1 møder og virksomhedsbesøg.

“Jeg snakker med virksomhederne om deres udfordringer og ikke mindst om deres vækstmuligheder.”

Niels-Arne Lauridsen, Business Kolding

- Jeg snakker med virksomhederne om deres udfordringer og ikke mindst om deres vækstmuligheder, fortæller Niels-Arne. Efterfølgende guider jeg dem til konkrete løsninger som for eksempel vækstpuljer, mentorordning og kapitalfremskaffelse.

Niels-Arne driver blandt andet netværket Business Kolding Go Green, som er et tilbud til medlemmer i Foreningen Business Kolding, som gerne vil sætte fokus på grøn omstilling.

- Netværket er rigtig godt i gang, og tæller nu 241 medlemmer. Det er virksomheder, som gerne vil sætte fokus på grøn omstilling. Det kan både være virksomheder, der er godt i gang med den grønne omstilling, men også dem der først lige er begyndt.

“Jeg vil rigtig gerne sætte fokus på at hjælpe virksomhederne med udvikling og vækst med afsæt i den grønne omstilling.”

Niels-Arne Lauridsen, Business Kolding

- Jeg vil rigtig gerne sætte fokus på at hjælpe virksomhederne med udvikling og vækst med afsæt i den grønne omstilling, fortæller Niels-Arne. Målsætningen er at få flest mulige virksomheder klædt godt på i forhold til de nye krav der er – både via 1:1 samtaler og forskellige arrangementer og netværk.

Et af de kommende arrangementer i Business Kolding Go Green er en del af ”Den Grønne Palette”, som er en række arrangementer inden for klima og bæredygtighed. Det næste er arrangement er ”Knæk koden til ESG”. ESG står for Environmental, Social and Corporate Governance.

Niels-Arne driver flere forskellige netværk, og det ene tager netop udgangspunkt i klimadagsordenen og den grønne omstilling.

- ESG-netværket er for medarbejdere, der arbejder fuldtid med bæredygtighed, ESG, grøn omstilling osv., og som ønsker sparring i et lokalt netværk.

Niels-Arne har en bred salg- og marketingbaggrund fra bl.a. Dandy og Georg Jensen Damask, og han har derfor en god indsigt i de muligheder og udfordringer, der opstår i en salgsdrevet organisation. Hans uddannelsesmæssige baggrund er en HD i afsætning fra SDU. Salgsbaggrunden bruger han også når han skal snakke med detailhandelen.

- Jeg driver også Detailværket, som er et netværk for detailbutikker i Kolding kommune. Driver du en detailbutik eller restauration i Kolding kommune, inviteres du til at blive en del af det nyetablerede GRATIS netværk - Detailværket, som tilbyder spændende arrangementer, oplæg og netværksmøder med fokus på udvikling af din butik og dine kompetencer.

For mere information, kontakt Niels-Arne

Tel +45 2941 7132
nal@businesskolding.dk
Forretningsudvikler

Niels-Arne Lauridsen

Læs mere om netværkene her: