250 erhvervsfolk var samlet for at networke. Og der var også tid til underholdning og aha-oplevelser.

Der var fyldt til bristepunktet, da Business Kolding i går afholdte det årligt tilbagevendende sommerarrangement.

Det var Carclub på Trianglen, der lagde lokaler til. Her sælger de eksklusive biler, så der var mange, der også lige nåede at sparke dæk, og dufte til læderindtræk.

På scenen gav forfatter og livstilskommentator, Mads Christensen en opsang til de fremmødte. De fik tips og tricks til god networking, og der blev også afholdt øvelser.

Derudover fortalte direktør hos restaurantkæden Flammen, Elias Tychsen om vejen fra restaurant til restaurantkæde. Han er ansat i en familievirksomhed og fortalte, at væksten ikke kun kommer fra det rigtige koncept, men at medarbejderkulturen er lige så bærende.

Til sidst kom Mads Steffensen og monopolet på banen. I panelet var Mads Christensen, Asger Aamund og lokale Trine Siig.

De skulle tage stilling til forskellige dilemmaer, som ”Må en chef have sex med sine ansatte” og ”Skal man sladre til chefen, hvis en kollega drikker”. Panelets deltagere havde spidset blyanten og var skarpe og underholdende. Og erhvervsmanden Asger Aamund kom også med råd til god ledelse.

- Man skal ansætte medarbejdere, der er dygtigere end en selv, hvis man skal udvikle sin forretning, lød rådet fra den kendte erhvervsmand.

Som afslutning var der overdådig middag leveret af Fole Høkerkro. Det er familien Sunddal, der også har startet Restaurant Flammen, der står bag kroen. Og her var maden ikke kun serveret for at mætte, men var tilsat et både æstetisk og smagsmæssigt tvist.

Andre nyheder

Fremtiden står skrevet i chokolade

Chokolade, chokolade og atter chokolade, det er hvad der møder en, når man træder ind ad døren i den familieejede produktionsvirksomhed Ole Chokolade ApS.

En weekend med iværksætteri

Hver måned året ud skriver direktør for Business Kolding klumme i Ugeavisen, som denne gang har fokus på iværksætteri.

Indstil din kandidat nu - AWARD´19

Du har nu mulighed for at indstille din kandidat til de forskellige priser, når der afholdes Awardshow den 28. februar 2019.