Erhvervsnetværket Green Network og direktør i Business Kolding, Tommy Langhoff, overrakte 16. juni byggematerialeproducenten Alfix diplom og flag som bevis på deres miljø – og arbejdsmiljøindsats.

For 6. gang blev Alfix hædret for sin indsats på miljø- og arbejdsmiljøområdet af erhvervsnetværket Green Network. Det skete på virksomheden med deltagelse af Tommy Langhoff, direktør i Business Kolding. ”Alfix har med sin langvarige indsats på miljøområdet vist, at man kan styrke sin konkurrenceevne på markedet ved vedvarende at arbejde med bæredygtighed”. Vi er stolte af at have virksomheder som Alfix i Kolding, der går foran – på både miljø- og arbejdsmiljøområdet”, udtaler direktør i Business Kolding Tommy Langhoff.

Fakta
  • Det er 37. gang på 19 år, at Green Network uddeler diplom og flag til sine medlemsvirksomheder.
  • Green Network har siden 1996 overrakt mere end 800 diplomer til sine medlemsvirksomheder ved årlige ceremonier.

Green Network er et medlemsbaseret, non-profit erhvervsnetværk med det formål at bidrage til bæredygtig vækst og udvikling i små og mellemstore virksomheders gennem arbejdet med samfundsansvar (CSR) som forretningsdisciplin. Green Network har eksisteret siden 1994 og har omkring 130 medlemmer, som tæller både private virksomheder samt erhvervsorganisationer, Vejle og Kolding Kommune i Trekantsområdet. Green Network er desuden medarranger af CSR Awards 2015, som afholdes i Vejle d. 7. oktober i samarbejde med CSR fonden.

Miljøredegørelse – et værktøj
Diplomet blev overrakt på baggrund af den nye miljøredegørelse, Alfix netop har udarbejdet. Miljøredegørelsen er et af de værktøjer, som Green Network stiller til rådighed for sine medlemsvirksomheder. 

Også fokus på arbejdsmiljøet
Alfix tænker ikke kun miljøvenlighed ind i hele sin organisation og produktion. Der er også et stort fokus på både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø for virksomhedens ansatte. Virksomheden har som en del af sin miljøhandlingsplan gennemført tiltag med henblik på at skabe bedre samarbejde på tværs af afdelingerne.

Synlige resultater gennem miljøindsats
I 2012 modtog Alfix Byggeriets Miljøpris – overrakt af H.K.H. Kronprins Frederik - og denne hæder har medvirket til at positionere Alfix klart som en ansvarlig byggematerialeproducent. Men overordnet er det summen af Alfix’ aktiviteter på miljø- og arbejdsmiljø-området der har bevirket, at Alfix er i dag er det foretrukne valg blandt udvalgte projekterende og udførende entreprenører – både i Danmark, Norge og Sverige. 

Ud over Alfix modtager vognmandsfirmaet Kaj Madsen Fjelstrup A/S og isoleringsvirksomheden ISOVER A/S også diplom for sin indsats på miljøområdet hhv. den 23. og 26. juni 2015.

Andre nyheder

AWARD´18 - indstil din kandidat nu

Har du et bud på, hvem der skal være Årets Virksomhed i Kolding, og kender du en iværksætter, der har sparket sin virksomhed ud over rampen. Du har måske en ide om hvem der fortjener at få prisen som Årets Turist Virksomhed eller hvem der skal løbe med Initiativprisen?

Stor opbakning til Efterårsarrangementet

Godt 800 havde sikret sig billet, da Business Kolding torsdag afholdte det store Efterårsarrangement, hvor Claus Meyer & Lars Hjortshøj stod for underholdningen.