Business Koldings medlemmer var onsdag på besøg hos virksomheden BlueKolding, det tidligere Kolding Spildevand.

Spildevand er ikke kun affald, men derimod en ressource hos BlueKolding. Her går forretningen ikke kun ud på at håndtere spildevand, men om at gøre det på en både miljørigtig og kreativ måde.

Og medlemmerne af Business Kolding var da også overraskede over, at håndteringen af spildevand kunne være så spændende. Direktør Per Holm gav et engageret foredrag om hvor mange muligheder, der er med spildevand. Han fortalte, at de f.eks. tænker Slotssøen ind, som et aktiv i håndteringen af regnvand i fremtiden, hvordan de tænker prisen på El ind, så de kun renser spildevand, når der er billige elpriser, og om en helt speciel bænk, som de netop har lavet ved busterminalen. Bænken er opvarmet med spildevand, så temperaturen året rundt er på mellem 8 og 18 grader.

 

 

Direktør Per Holm gav et engageret foredrag om hvor mange muligheder, der er med spildevand.

BlueKolding har også hentet inspiration i Holland. Her har de lavet store områder i byerne, hvor der samles regnvand, og når de ikke bruges til regnvand, kan de fx bruges til at spille basketball i. Den tankegang vil de gerne bruge i Kolding, fx skal hallen i Bramdrupdam have ny p-plads og her er BlueKolding nu blevet inddraget, for at komme med bud på, hvad man kan gøre.

 

Deltagelse fra Business Koldings medlemmer

Så alt i alt var det en øjenåbner at se hvor kreativt de arbejder med spildevand og regnvand i Kolding.

Tak fordi vi måtte komme på besøg.

Andre nyheder

Flot pris til Koldingvirksomhed

Beckhoff Automation ApS har netop vundet prisen German Company of the Year 2019. Samtidig har de taget første spadestik til et nyt domicil på 1500 m2, der bliver teknologisk velforsynet med deres egne produkter – og dermed kommer til at fungere som et levende showroom for kunderne.

Et liv med salg, marketing og kommunikation

Når man sidder og snakker med Thomas Hjortshøj, beboer i Pakhuset, får man hurtigt det indtryk, at dét man ikke kan – det kan man lære. I hvert fald har han prøvet rigtig meget – og de seneste 20 år som selvstændig.