Sekretariatschefen varetager bestyrelsesbetjeningen, leder den interne service og er den øvrige ledelses sparringspartner i udvikling, planlægning og gennemførelse af projekter.

Business Kolding er sat i verden for at skabe vækst og udvikling i Kolding Kommunes erhvervsliv. Kunderne er de eksisterende virksomheder, iværksættere og de virksomheder, som flytter til. Business Kolding er den samlende og faciliterende partner, der med dedikation og kompetence bringer virksomheder, uddannelser, offentlige aktører, organisationer og netværk sammen. Business Kolding skaber værdi for virksomheder gennem opsøgende og aktive indsatser, udviklingsprojekter, arrangementer og netværksaktiviteter.

Med udspring i erhvervsstrategien 2022 og deltagelse i Business Koldings ledergruppe får du som sekretariatschef stor indflydelse på eksekveringen af strategien.

Stillingen
Sekretariatschefen varetager bestyrelsesbetjeningen, leder den interne service og er den øvrige ledelses sparringspartner i udvikling, planlægning og gennemførelse af en række – oftest tværgående og strategiske – projekter. Det sker i et tæt samspil med den øvrige organisation, bestyrelser, Kolding Kommune og ikke mindst virksomhederne.

Sekretariatschefen primære ansvarsområder er:

  • Udvikling, planlægning og gennemførelse af – oftest tværgående og strategiske – projekter i opdrag fra Business Koldings ledelse og/eller bestyrelser
  • Betjening af de i alt 6 bestyrelser, generalforsamlinger og repræsentantskab i Business Kolding regi i forhold til dagsordener, referater, økonomisk rapportering, mødeplanlægning og koordination på tværs
  • Ledelse af medarbejderne i intern service, økonomi og reception
  • Indgå i Business Koldings ledergruppe og her tage medansvar for Business Koldings samlede opgaveløsning strategi
  • At sikre opfølgning og fremdrift på de vedtagne og igangsatte projekter, og at disse juridisk og økonomisk udføres korrekt


Den ideelle kandidat
Vi søger en struktureret ildsjæl, der ønsker at bidrage i et særdeles dedikeret medarbejder- og lederteam, og som brænder for at skabe værdi for virksomhederne i området. Den ideelle kandidat:

  • Har en videregående uddannelse som cand. merc., HD eller tilsvarende, og har erfaring fra en lignende stilling
  • Er struktureret og sproglig præcis både i skrift og tale og er vant til at betjene bestyrelser og evner samtidigt at forholde sig til indholdets prioriteter
  • Har økonomisk kompetence og er stærk på rapportering af tal og regnskaber
  • Formår at være bindeleddet mellem bestyrelserne, ledelsen og medarbejderne uden at gå på kompromis med integriteten
  • Holder overblikket over de tiltag og projekter, der kører og evner samtidigt at være tæt på detaljerne til at sikre, at projekternes tidsplaner overholdes
  • Er en rigtig holdspiller, som er nem og behagelig at arbejde sammen med for de mange interessenter internt og eksternt
  • Har flair for det politiske og taktiske spil i en organisation med mange interessenter
  • Er komfortabel med at håndtere fortrolig viden
  • Arbejder effektivt med de relevante IT-værktøjer herunder, Excel, PowerPoint, Word etc.

Udover ovenstående er det afgørende, at du er energisk, flittig, motiverende, og at du ønsker at gøre en stor forskel i dit virke.

 

Business Kolding tilbyder:

  • Et dynamisk og ambitiøst erhvervsmiljø
  • Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø
  • Kontor og udgangspunkt i det helt nye innovationsmiljø Pakhuset på havnen og midt i Campus Kolding
  • Konkurrencedygtige vilkår

Searchprocessen varetages af CoreCompetence og spørgsmål til stillingen rettes til CoreCompetence, Per Stabel som træffes på +45 22 708 124 eller på mail ps@corecompetence.dk.

Andre nyheder

49 Gazeller udnævnt i Kolding Kommune

Der er i Kolding Kommune nu 49 Gazeller mod de 43, der blev udnævnt sidste år. Virksomheden Lowenco vandt prisen som årets vækst gazelle i Syddanmark.

Afskedsreception

Business Kolding tager afsked med Adm. direktør Tommy Langhoff.