Trekantområdet er Danmarks trafikale knudepunkt og porten til resten af Europa. Den centrale beliggenhed gør, at det er attraktivt for virksomheder at slå sig ned her.

Trekantområdet er porten til resten af Europa. Her mødes motorvej E20 og E45, og det er også her de øst-vestgående og nord-sydgående jernbanelinjer skærer hinanden - en veludbygget infrastruktur, der kan klare presset.

Vi har Danmarks næststørste lufthavn med direkte ruter til flere end 40 destinationer i Europa. Landets største industrihavn i Fredericia er knudepunkt for trailertrafikken til Østeuropa og med frekvente forbindelser til Hamburg, Bremerhaven og Antwerpen, er Trekantområdet forbundet med de store oversøiske containerruter. 

Vi er ikke alene det oplagte hjemsted for logistik- og shippingvirksomheder, men for alle virksomheder, der har brug for at få deres varer hurtigt ud – og de rigtige medarbejdere hurtigt ind.

Inden for 1 times kørsel fra Trekantområdet kan vi nå Aarhus, Odense, Esbjerg og Flensborg og et opland med ca. 1,8 mio. indbyggere og cirka 850.000 arbejdspladser. Udvides radius til ca. 2 timers kørsel, kan vi endvidere nå København, Aalborg, Hamborg – og et opland på 7 mio. indbyggere.

“Vores beliggenhed i Fredericia er helt perfekt, da vi har hele Danmark som kunde”

Carsten Hänel, adm. direktør, Carlsberg

Trekantområdet er også et populært sted at bosætte sig – ikke mindst for folk i den erhvervsaktive alder, som gerne vil have mange muligheder inden for kort afstand, og som genre vil have venner og familie indenfor overskuelig afstand, selv om de er spredt ud over det meste af landet.