Få et godt kendskab til markedsføringsloven, persondataforordningen og god markedsføringsskik med advokat Joe Domino.

Hvad er god markedsføringsskik? Hvornår må du henvende dig til nogen pr. mail? Hvordan laver du en lovlig Facebook-konkurrence? Hvornår skal du indhente samtykke ved brug af billeder? 

Det er nogle af de spørgsmål, der i efteråret blev stillet efter serveringerne på Marketing á la Carte. Nogle af svarene skal findes i markedsføringsloven der dels skal beskytte erhvervsdrivende mod illoyal konkurrence og dels beskytte forbrugerne mod fx vildledende reklame. Andre skal findes i persondataforordningen (GDPR), der har fokus på sikkerheden om de personoplysninger, som din virksomhed behandler.

Advokat Joe Domino vil give en introduktion til både markedsføringsloven og persondataforordningen og give gode råd til hvordan du kan overholde god markedsføringsskik. Efter oplægget vil det være muligt at stille spørgsmål. 

Oplægsholderen

Joe Domino er advokat, direktør og partner i advokatfirmaet Kaiser Domino. Joe er bl.a. specialiseret inden for entrepriseret, iværksætterrådgivning samt kontrakter, salgs- og leveringsbetingelser og tvister herom. 

Joe Domino sidder i repræsentantskabet hos Foreningen Business Kolding og er en del af rådgiverkorpset i Gratis Rådgivning.

Marketing á la Carte

Marketing á la Carte præsenterer et menukort spækket med lette marketingemner, så du frit kan sammensætte lige præcis den menu, der passer til dig og din virksomhed. I elleve serveringer kan du få en smagsprøve på forskellige marketingdiscipliner - alle tilsat en god portion netværk, sparring, faglig viden samt en lang række praktiske fif, som du kan gå hjem og bruge i din markedsføring med det samme.

Når du deltager på et af arrangementerne på menukortet, får du en invitation til Marketing á la Cartes LinkedIn-gruppe. 

Her vil vores dygtige oplægsholdere og spændende cases komme med ekstra ingredienser til din marketinggryde, og du får mulighed for online sparring med et fællesskab af andre marketinginteresserede. 

Tilmelding

Ja, jeg accepterer betingelserne.

Håndtering af persondata i Business Kolding

Ved tilmelding, accepterer du samtidig, at Business Kolding (dataansvarlig) behandler dine indtastede data i tråd med persondataloven, og på nedenstående betingelser:

  • Dine indtastede oplysninger overføres og gemmes i Business Koldings interne IT-systemer
  • Oplysningerne indsamles og behandles ifm. arrangementshåndtering og efterfølgende erhvervsservice til den pågældende virksomhed
  • Oplysningerne gemmes i min. 5 år efter arrangementet, jfr. gældende lovgivning, herunder regnskabsloven
  • Eventuelle deltagerlister (navn og virksomhed) kan distribueres til arrangementets deltagere, samt oplægsholdere
  • Ved nogle arrangementer vil der blive taget situationsbilleder, som bruges ifm. medie- og presseomtale, og på Business Koldings hjemmeside og sociale medier
  • Oplysningerne behandles udelukkende af medarbejderne hos Business Kolding, de offentliggøres ikke, og videresælges ikke til tredjepart
  • Du har iflg. persondataforordningen ret til indsigt, sletning eller blokering af registrerede data eller indsigelse, og berigtigelse af oplysninger, der er urigtige, vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lovgivningen
  • Du kan klage over behandlingen af personoplysninger til Datatilsynet

Læs mere om Business Koldings persondatapolitik eller kontakt Business Kolding, Sdr. Havnegade 7, 6000 Kolding. Tlf. 76 33 21 11, info@businesskolding.dk.

COVID-19:
Vi forbeholder os ret til at ændre fysiske arrangementer til webinarer, såfremt situationen gør, at det ikke er muligt at mødes fysisk.
Ved fysiske arrangementer i Pakhuset er der begrænset antal deltagere, så det er muligt at holde afstand.

Marketing á la Carte - fra menukortet

20. april 2021
kl. 08:30 - 10:00
Pakhuset
Bornholm
Sdr. Havnegade 7
6000 Kolding
Gratis
Tina Nikolajsen
tn@businesskolding.dk
61679059