Tre lokale erhvervsfolk, har i fælleskab lånt Kolding Hallerne penge til udbygning. Pris 24 mio.kr

TreFor Arena bliver nu udvidet med de 2091 ekstra pladser, der kræves, for at Kolding kan forblive værtsby for VM i Kvindehåndbold til december. Pengene er kommet fra Arne Hougaard fra Bjert Invest, Pierre Legarth fra Pierre Ejendomme tidl. Pierre Autolakering samt den tidligere ejer af LM Glasfiber, Flemming Skouboe. I alt koster udvidelsen 28 mio.kr., og de 24 mio.kr. kommer som et lån fra de tre koldingborgere.

- Nu får vi endelig en udvidelse af TreFor Arena. Det har vi drømt om i mange år. Og det er med Kolding i hjertet, at de tre mennesker der intet har med hinanden at gøre i det daglige, nu står sammen for at støtte deres by, lyder det fra Koldings Borgmester, Jørn Pedersen.

Hos Business Kolding glæder vi os over, at erhvervsfolkene viser styrke.

- Dette er et fornemt eksempel på, hvad der kan udrettes når aktører i erhvervslivet står sammen, udtaler Adm. Direktør Tommy Langhoff i Business Kolding.

Når udbygningen er færdig, vil der være plads til i alt 5000 tilskuere. Og samtidig vil de mange pladser også gøre det muligt at få endnu flere ting til Kolding.

Andre nyheder

Ny investeringsfond hjælper tidlige iværksættere

Lokale erhvervsledere vil hjælpe, der hvor banker og business angels normalt ikke kan eller vil. Sammen med Business Kolding står de bag ”Kolding StartupBoost”, som skal tilvejebringe kapital og kompetencer til iværksættere.