I tirsdags mødtes medlemmer af Foreningen Business Kolding på Skamlingsbanken til en fantastisk dag med oplæg og værdiskabende netværk. Tak til alle deltagerne - det var en rigtig hyggelig eftermiddag, og vejrguderne var med os.

30. juni 2021

Eftermiddagen bød på oplæg med Museumsdirektør Rune Ottegren Lundberg fra Museum Kolding, der fortalte om Museum Kolding, og hvad der fremover kommer til at ske. Der var også rundvisning i det skønne område på Skamlingsbanken, og ikke mindst var det muligt at opleve det nye besøgscenter på nært hold.

Skamlingsbanken er fredet område, og derfor er besøgscenteret bygget ind i banken. Det ligner banken som det så ud før, men hvor man fra vandsiden kan kigge ind i centeret gennem store glaspartier. Skamlingsbanken er et af Danmarks store nationale og folkelige samlingssteder - symbolet for talens kraft og retten til at tale sin sag.

Restaurant Skamlingsbanken stor for forplejning og der blev serveret skøn rabarbertrifli, frisk frugt og chokolade.

De mange deltagere fik et godt indblik i stedet, samt hvad området kan bruges til.

Se billeder fra Sommer på Skamlingsbanken