Business Koldings Go Green inviterer alle interesseret til morgenmøde og morgenbrød. Fokus for morgenmøderne er FN17 verdensmål og bæredygtig udvikling. Der vil være 5 morgenmøder, med hvert sit tema. Temaerne er valgt efter bæredygtighedskompasset, som fokuserer på de 5 udviklingstrin i bæredygtig virksomhedsudvikling.

23. september 2022

Der er fem spændende temaer på programmet, når Go Green åbner dørene til morgenmøderne.

  •  Forstå verdensmålene
  • Definer de bæredygtige prioriteter
  • Sæt bæredygtige mål
  • Integrering af bæredygtige målsætninger
  • Rapporter og kommuniker

Ved første arrangement der allerede løber af stablen d. 5. oktober undersøger vi, hvad verdensmålene er, hvordan de blev til, og hvordan man som virksomhed kan bruge dem til egen fordel. Vi fokuserer også på, hvordan verdensmålene påvirker virksomheder i form af krav og regler som man allerede er underlagt.

På de kommende morgenmøder kan du blandt andet høre om, hvordan du sætter bæredygtige mål for virksomheden, hvordan du prioriterer den bæredygtige indsats, sætter mål og når dem samt hvordan du kan rapportere og kommunikere uden at det giver bagslag.

Morgenmøderne består af et oplæg, med fokus på dagens tema. Efterfølgende er mødet rum for sparring og netværk for deltagerne. Du kan selv vælge, om du vil deltage i et enkelt arrangement eller dem alle.

Se alle fem arrangementer her