Pakke- og logistikvirksomheden GLS Denmark er lykkes med at løfte de ansattes mentale og fysiske sundhed med få justeringer i hverdagen, som andre virksomheder let kan inspireres af.

12. december 2025
Henrik Nordstrøm Holm

Hos den store pakke- og logistikvirksomhed GLS Denmark i Kolding har mental og fysisk sundhed på arbejdspladsen for længst flyttet sig fra at være et lidt løst emne og hensigtserklæringer til at blive en naturlig del af hverdagen.

Det begyndte for tre år siden, da virksomheden besluttede at søge støtte fra Velliv Fonden til en større indsats for mental trivsel blandt virksomhedens godt 400 funktionæransatte.

”Vi havde mange idéer, men ikke et egentligt budget. Alligevel oplevede vi stor opbakning fra ledelsen, som gav os tid og plads til at sætte initiativerne i gang,” fortæller Hanne Skov, kundeservicechef og forperson for arbejdsmiljø for kontoransatte hos GLS.

”Det viser, at man ikke behøver store midler for at skabe forandring. Man skal bare have viljen og en plan, for alle var enige om, at det her er et vigtigt område og en vedvarende indsats.”

“Vi oplever, at det bliver lettere at tale om, hvordan man egentlig har det. Som leder mærker jeg, at samtalerne om trivsel er blevet mere naturlige. Det var de ikke for få år siden”

Hanne Skov, Kundeservicechef og forperson for arbejdsmiljø for kontoransatte hos GLS

Små tiltag med stor betydning
Med fondsmidlerne fra Velliv blev en række initiativer sat i søen: fra online pausefitness og fysiske øvelser til foredrag, seniorseminarer og workshops om mental sundhed.

Aktiviteterne løb over en hel måned, så medarbejdere over hele landet kunne deltage.

”Vi har arbejdet ud fra WHO’s anbefalinger: Gør noget fælles, gør noget aktivt og gør noget meningsfuldt,” forklarer Maya Torp, som er ansvarlig for Learning & Development i GLS og har mental sundhed som sit fokusområde.

”Hos os går fysisk og mental sundhed hånd i hånd, for det handler om at fastholde en rummelig kultur og ikke om enkeltstående events. Og så har vi som virksomhed en klar mission om at sætte mennesket først.”

De små skridt har vist sig at være dem, der virker bedst. Som noget nyt i år inviteres alle medarbejdere til fælles træning online. Formålet er, at man husker små pauser i løbet af dagen.

Pausefitness er blot ét tilbud: Nogle går en kort tur, andre står i planke osv. Vores opgave er at skubbe til vaner, der skaber mental sundhed – så der er energi tilbage, også når man får fri.

”Forebyggelse er vejen frem. Vi tror på hele mennesker, på tværs af livsfaser og livsvilkår. Det handler om at tage egen trivsel og mentale balance alvorligt og gøre brug af de mange tilbud, GLS stiller til rådighed – i tide,” siger Maya Torp.

”Det er et bevidst valg, at vores fælles træning foregår online for at tilgodese flest muligt. Hvis man er forhindret, er det muligt at se træningerne efterfølgende. Nogle aktiviteter foregår også fysisk rundt om i landet, hvor det giver mening,” fortæller Hanne Skov.

Hos GLS har de en lang række initiativer i gang for at forbedre både den mentale og fysiske sundhed. Foto: Henrik Nordstrøm Holm

“Forebyggelse er vejen frem. Vi tror på hele mennesker, på tværs af livsfaser og livsvilkår. Det handler om at tage egen trivsel og mentale balance alvorligt og gøre brug af de mange tilbud, GLS stiller til rådighed – i tide.”

Maya Torp, Ansvarlig for Learning & Development i GLS.

Eksisterende kultur
”Vi sætter mennesket først” fra den dag, vi ansætter. Vi tror på hele mennesker og ansætter ikke kun til opgaver, men til en kultur. Forbedret sundhedsforsikring, seniortilbud, daglige små pauser, uddannelsestilbud gennem GLS Academy og et stort onboardingprogram – alt sammen noget, der øger fokus på trivsel og mental balance.

Data, der gør en forskel
For GLS har det været afgørende at kunne dokumentere effekten. Indsatsen har ikke kun haft betydning for stemningen på arbejdspladsen – den kan også aflæses direkte i tallene.
Medarbejdernes lyst til at søge job hos GLS er steget med 23 procent, og virksomhedens eNPS – et mål for medarbejdernes tilfredshed og loyalitet – er gået 13 point op.

”Vi oplever, at det bliver lettere at tale om, hvordan man egentlig har det. Som leder mærker jeg, at samtalerne om trivsel er blevet mere naturlige. Det var de ikke for få år siden,” siger Hanne Skov.

En kultur har bredt sig
I dag er indsatsen for mental sundhed ikke et projekt, men en del af kulturen. Pausefitness er en del af agendaen, trivselsmålinger følges løbende op, og interne fora – som intranetsiden Sundere GLS – gør det nemt at få gode råd.

”Forebyggelse er vejen frem. Vi tror på hele mennesker, på tværs af livsfaser og livsvilkår. Det handler om at tage egen trivsel og mentale balance alvorligt og gøre brug af de mange tilbud, GLS stiller til rådighed – i tide,” siger Maya Torp.

Den øverste ledelse hos GLS Denmark har samtidig været tydelig i sin opbakning. Hertil har over 100 ledere deltaget i de fælles aktiviteter for at vise, at sundhed og trivsel er et fælles ansvar – ikke kun medarbejdernes.

”Med få midler kan man gøre en forskel,” understreger Hanne Skov.
”Det handler om at have fokus, tage initiativ, have ledelsesopbakning og skabe opmærksomhed i forhold til at passe på hverandre. Og så er det bare megafedt at høre kolleger grine og have det sjovt sammen, mens de udfører pausefitness eller andre aktiviteter i relation til det her.”

Vil I selv arbejde videre med et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø?

Business Koldings faglige netværk for HR ansvarlige i mindre og mellemstore virksomheder. Læs mere...
Projektet Skab fremtidens attraktive arbejdspladser skal være med til at styrke virksomheders arbejdsmiljø og fastholde dygtige medarbejdere. Læs mere...