Har du tidligere deltaget i vores fredagsfif, webinarer, Medstrømsaktiviteter og andre marketingrelaterede events, så er du lige i målgruppen for Marketing à la Carte. Har du en stor interesse i at blive endnu bedre til marketing i din virksomhed, så skal du læse med her.

10. september 2020

Business Kolding har samlet et menukort til dig, hvor du frit kan vælge mellem en lang række spændende marketingrelaterede retter, du sammensætter selv din menu ud fra dine behov. På menukortet finder du både webinarer, MorgenNetværk og virksomhedsbesøg. Vi har også sørget for, at krydre arrangementerne med tid til netværk – i det omfang Covid19 tillader det.

Business Kolding og Medstrøm serverer en 11-retters menu, hvor du kan smage på video, foto, email-markedsføring, Facebook, Instagram og LinkedIn, vi krydrer det med Content marketing og Den Røde Tråd, hvor vi binder det hele sammen. Vi tager dig med ud af huset til et virksomhedsbesøg på From Grafisk, og toppen af kransekagen er et foredrag i december med Michael Grønnemose, der fortæller om ”The Power of Storytelling” – absolut en 5-stjernet oplevelse.

Når du deltager i en eller flere aktiviteter i Marketing á la Carte, så får du også mulighed for at blive medlem af vores Marketing á la Carte gruppe på LinkedIn, hvor du kan udveksle erfaringer med andre, der har interesse i marketing, og så vil du få gode tips og idéer fra flere af vores oplægsholdere.

De fleste aktiviteter foregår I Pakhuset, såfremt Covid19 tillader det. Vi tager alle de forbehold vi kan med sprit og afstand, derfor vil du også se, at der er begrænset antal pladser på flere arrangementer, så derfor foregår tilmelding efter først-til-mølle princippet.

Kommende Marketing á la Carte arrangementer