Hvert år laver Berlingske en liste over de 1000 største virksomheder i Danmark, Guld1000-listen, listet efter, hvor stor en omsætning virksomheden har. 13 virksomheder i Kolding kommune indtager listen blandt de første 500 virksomheder.

6. oktober 2023

Omsætningen i de 1000 største virksomheder er steget med 26 procent i forhold til året før. Til sammenligning voksede verdensøkonomien med 3,3 procent. Topscorer på Guld1000-listen er A.P. Møller – Mærsk, der noterede sig for en omsætning på cirka 568 milliarder kroner.

Om Guld1000-listen skriver Berlingske selv følgende sjove facts: De 1000 største virksomheder har 1,8 mio. ansatte, der er 90 kvindelige topchefer og blot fem virksomheder er ansvarlige for halvdelen af landets 1000 største virksomheders overskud.

Med afdelinger i både Vamdrup og på Sjælland ligger virksomhederne Rockwool og Saint-Gobain Denmark. Højest på listen ligger Rockwool på en 27. plads med en omsætning på 19.357 mio. kr. Saint-Gobain Denmark (Isover) finder du på en 466. plads.

Nedenfor finder du et overblik over de 13 virksomheder fra Kolding Kommune, der ligger højest på listen. Øverst på listen finder du Nic. Christiansen Gruppen, der bliver højdespringeren med en omsætning på 7.143.000 kr.

Du skal have abonnement på Berlingske for at se den fulde version af Guld1000-listen.

Virksomheder fra Kolding på Guld1000-listen

98. Nic. Christiansen Gruppen (69). Omsætning: 7.143 mio. kr. Resultat efter skat: 211 mio. kr.

133. Vattenfall (288). Omsætning: 4.933 mio. kr. Resultat efter skat: -23 mio. kr.

136. LM Wind Power (2022-placering ikke oplyst). Omsætning: 4.769 mio. kr. Resultat efter skat: -1.357 mio. kr.

225. Schou Company (259). Omsætning: 2.952 mio. kr. Resultat efter skat: 186 mio. kr.

228. BPW Finans (215). Omsætning: 2.873 mio. kr. Resultat efter skat: 39 mio. kr.

264. GLS Denmark (230). Omsætning: 2.530 mio. kr. Resultat efter skat: 254 mio. kr.

301. Ewii (2022-placering ikke oplyst). Omsætning: 2.262 mio. kr. Resultat efter skat: -71 mio. kr.

305. Alfa Laval Kolding (300). Omsætning: 2.244 mio. kr. Resultat efter skat: 321 mio. kr.

333. KJ2 Holding - Autocentralen (341). Omsætning: 2.054 mio. kr. Resultat efter skat: 110 mio. kr.

335. Aller Aqua Group (350). Omsætning: 2.042 mio. kr. Resultat efter skat: 17 mio. kr.

404. Smurfit Kappa Danmark (410). Omsætning: 1.652 mio. kr. Resultat efter skat: 2 mio. kr.

414. NCC Industry (379). Omsætning: 1.615 mio. kr. Resultat efter skat: 65 mio. kr.

428. Ingram Micro (386). Omsætning: 1.558 mio. kr. Resultat efter skat: 31 mio. kr.