Så er det endnu en gang ved at være tid for at sende dine indstilling til Award 2024. Hvem mener du skal være Årets Iværksætter, Årets Virksomhed eller modtage årets Initiativpris? Det betyder meget for virksomhederne at være indstillet til prisen – og ikke mindst være den der løber med ”statuetten”.

10. november 2023
Tanja Marek

Sidste år var der fire priser, og vinderne af priserne var:

Da der i dag er en forventning om, at alle virksomheder arbejder med verdensmål, bæredygtighed og socialt ansvar i et eller andet omfang, så frafalder Verdensmålsprisen ved næste prisuddeling, og kriterierne bliver i stedet en del af Årets Virksomhed og Årets Iværksætter.

Birkemose Golfklub vandt Verdensmålsprisen i 2022, da den blev uddelt for sidste gang.

“Det har været et skulderklap og et kæmpe cadeau til alle, der har været med til at gøre en forskel.”

Claus Valter, Birkemose Golfklub

- Det har været et skulderklap og et kæmpe cadeau til alle, der har været med til at gøre en forskel, fortæller Claus Valter fra Birkemose Golfklub. Det er jo ikke kun de ansatte, der gør en forskel, men også medlemmerne, de frivillige og virksomhederne vi samarbejder med. De er alle vindere af prisen.

Også hos Multifoods har prisen betydet meget. Multifoods er en socialøkonomisk virksomhed, og de vandt sidste gang Initiativprisen, for at hjælpe især etniske kvinder ud på arbejdsmarkedet.

- Vi oplevede en masse opmærksomhed omkring os, efter vi vandt prisen, fortæller Annette Møller Therkelsen, der driver Multifoods. Flere kom til at kende os, og vi kunne også se et øget salg.

“Det er blevet nemmere for os, at få kvinderne videre ud i andre virksomheder, efter vi har deltaget.”

Annette Møller, Multifoods

Det har også betydet, at de har fået en større opmærksomhed fra nogle af deres længerevarende partnerskaber, altså de virksomheder der efterfølgende skal hjælpe med at få kvinderne ud i jobs.

- Det har helt sikkert en stor brandingværdi, at vinde Initiativprisen, fortsætter Annette. Det er blevet nemmere for os, at få kvinderne videre ud i andre virksomheder, efter vi har deltaget. Og så var det simpelthen en KÆMPE oplevelse for kvinderne at komme med på scenen og blive hyldet.

Indstil dine kandidater her: