Hvert år kåres en person som Årets Koldingborger. Vi leder efter en person, der har Kolding DNA i årene. Som er stolt af byen, og som er med til at profilere den uden for kommunegrænsen.

9. oktober 2017

Vi leder efter ham/hende, der har gjort noget for Kolding, enten internt i kommunen, eller eksternt ved at have sat Kolding på landkortet.

Der er to kriterier, som SKAL være opfyldt, for at personen kan komme i betragtning:

  1. Borgeren skal have gjort en særlig indsats for byen og Kommunen
  2. Borgeren gør Kolding kendt ud over by- og kommunegrænsen

Lever din kandidat op til kravene, så send os en indstilling senest den 27. november 2017. Husk at vi skal bruge argumenterne for, hvorfor og hvordan personen har profileret Kolding Kommune.

Sidste års vinder var Iværksætteren Jesper Buch, som er et lysende eksempel på, at man kan, hvad man vil og som aldrig har glemt sin barndomsegn.

Årets Koldingborger afsløres ved Business Koldings Nytårskur, som afholdes på Koldinghus d. 5. januar 2018.

Jesper Buch - Årets Koldingborger 2016