Synes du også det er uoverskueligt at komme i gang med arbejdet omkring klima og CO2-beregninger? Så fortvivl ikke, der er hjælp at hente. Du kan netop nu tilmelde dig et workshopforløb om CO2-beregning hos Business Kolding.

9. september 2022

Business Kolding tilbyder i samarbejde med NIRAS et forløb, der hjælper virksomheder i gang med CO2-beregning, og gør virksomheden i stand til at udarbejde et årligt klimaregnskab, udvikle en klimastrategi og sætte mål for indsatsen. Gennem et koncentreret forløb klædes medarbejdere fra virksomheden på, til at kunne udarbejde et fuldt klimaregnskab. 

- Kommende EU lovgivning og et stadig stigende leverandørpres fra både offentlige og private presser virksomhederne til at komme i gang med klimaregnskabet, forklarer Lise Daldorph fra Business Kolding. Lige pludselig kan man være kommet bagud i forhold til andre virksomheder, hvis ikke man får det startet op. Vi har lavet et samarbejde med nogle af de dygtigste til klimaregnskab for at kunne give Koldingvirksomhederne den bedste start på arbejdet

“Kommende EU lovgivning og et stadig stigende leverandørpres fra både offentlige og private presser virksomhederne til at komme i gang med klimaregnskabet”

Lise Daldorph, Business Kolding

Forløbet består af tre workshops, hvor man bl.a. får en introduktion til klimaregnskaber, terminologi, strategiske klimamålsætninger mv. Der er også 1-til-1 vejledning, der tager udgangspunkt i virksomhedens konkrete behov og arbejder individuelt med den enkelte virksomhed.

Med Grønt Bælte i CO2-beregnings forløbet opbygger virksomheden interne kompetencer til at kortlægge og spore udledninger fra virksomheden år for år. Arbejdet forankres hos centrale medarbejdere, så virksomheden gør sig uafhængig af eksterne rådgivere, og fremover selv kan udarbejde klimaregnskaber.

Læs meget mere og tilmeld dig her: