129 erhvervsledere tog fredag imod invitationen til at få indblik i den nye erhvervsstrategi for Koldingområdet.

Business Kolding havde samlet den kommunale direktion, så erhvervsliv og kommune kunne give hinanden inputs til den fremtidige vækst for området.

I alt er der valgt 7 fokusområder, og på mødet havde hvert område fået sin egen messestand, så erhvervslederne kunne stille spørgsmål og ikke mindst få svar.

- Vi var meget tilfredse med den spørgelyst, der var. De erhvervsledere, der mødte op, var meget engagerede, og det tolker jeg som et tegn på, at vi har et fælles mål og vil det samme, siger adm. dir., Tommy Langhoff fra Business Kolding.

På mødet var der ligeledes mulighed for at skrive et postkort til Business Kolding, med initiativer man gerne vil have uddybet, eller have et møde om. Og nåede man det ikke, kan man stadig gå ind på Business Kolding.dk og udfylde et digitalt postkort.

- Vi har fået rigtig mange postkort med interessante betragtninger og konkrete udfordringer, som vi skal hjælpe virksomheder med. I løbet af de næste par uger vil alle få et svar eller en invitation til et møde, lover Tommy Langhoff.

Se hele den samlede Erhvervsstrategi2022 og en video, hvor Tommy Langhoff forklarer strategien i selskab med en række af Koldings virksomheder.

Billeder fra arrangementet

undefined

Se flere billeder fra arrangementet.

Andre nyheder

Ny investeringsfond hjælper tidlige iværksættere

Lokale erhvervsledere vil hjælpe, der hvor banker og business angels normalt ikke kan eller vil. Sammen med Business Kolding står de bag ”Kolding StartupBoost”, som skal tilvejebringe kapital og kompetencer til iværksættere.