Fra billedgenerering over tekstforfatning til kreativt idéarbejde og automatisering af forskellige marketingtiltag - hør hvordan du kan komme i gang med at bruge kunstig intelligens i din markedsføring.

Kunstige intelligenser (AI’er – ”Artifical Intelligences”) er alle vegne – vi ved det bare sjældent. Indenfor det seneste halve års tid har vi imidlertid set en revolution af de såkaldt åbne AI’er. De er ekstremt kraftfulde værktøjer, som stilles til rådighed for hvem som helst. Nogle gange mod betaling, andre gange helt gratis.

AI-kedlerne koger med andre ord allerede. Derfor gælder det om springe på, inden toget er kørt. Morten Boysen er således ankermand for en intern satsning hos Nørgård Mikkelsen, der skal udforske og udnytte mulighederne for at bruge AI i markedsføring. Fra billedgenerering over tekstforfatning til kreativt idéarbejde og automatisering af forskellige marketingtiltag. Og denne morgen vil han dele ud af sine erfaringer og hjælpe dig til at komme i gang, så du både kan spare tid og tjene penge.

Underviser

Morten Boysen er grafisk designer og tech-entusiast. Morten skriver nyhedsbreve om AI og er ansvarlig for AI hos Nørgård Mikkelsen; et reklame- og kommunikationsbureau med snart 60 år på bagen. Her rådgiver han allerede i dag kunder til, hvordan AI i forskellige udformninger kan være til hjælp i deres hverdag.

Marketing á la Carte

Marketing á la Carte præsenterer et menukort spækket med lette marketingemner, så du frit kan sammensætte lige præcis den menu, der passer til dig og din virksomhed. I otte serveringer kan du få en smagsprøve på forskellige marketingdiscipliner - alle tilsat en god portion netværk, sparring, faglig viden samt en lang række praktiske fif, som du kan gå hjem og bruge i din markedsføring med det samme.

Marketing á la Carte - mere fra menukortet

28. februar 2023
kl. 08:30 - 10:00
Pakhuset
Bornholm
Sdr. Havnegade 7
6000 Kolding

Arrangementet er afholdt.

Tina Nikolajsen
tn@businesskolding.dk
21590221