Foreningen Business Kolding bød onsdag på sommerfest 2026 midt i vinmarkerne hos Lindely Vingård. 300 mennesker fik netværket, god mad og en lille, bitte regnbyge. Vi har samlet et stort galleri fra dagen.

19. juni 2026
Henrik Nordstrøm Holm

Der var vin, masser af vin. 

Der var burgere, mexikansk mad, god kaffe, øl, saft, glimmer på kinderne og frem for alt masser af netværk og hygge til Foreningen Business Koldings Sommerfest 2026, der blev afholdt hos Lindely Vingård onsdag. 

300 mennesker var med - enten ankommet i fællesbusser, på cykel eller selv, og formålet var som altid, foruden at møde både nye og velkendte ansigter, også at få et indblik i vingården. 

Lindely Vingård, der ejes og drives af Mette Bak Pedersen og Claus Møller Pedersen, vandt tidligere på året prisen som Årets Iværksætter ved Business Koldings Award Show 2026, og til sommerfesten fik gæsterne syn for sagen i forhold til nogle af de mange ting, som den lokale vingård allerede har gang i, men også ejerparrets tanker for fremtiden. 

Business Kolding siger stor tak til alle deltagere, Lindely Vingård, Zócalo, Nordic Coffee House, Lillis Is, Væveriet og musik fra Trio.

Herunder har vi samlet et stort galleri fra festen. 

God sommer!