Syddansk Universitet i Kolding lancerer en række morgenmøder for ledere i den private og offentlige sektor. Denne gang med fokus på Fødevareudvikling – med småskala fødevareerhverv som bidragydere til innovation, kvalitet og vækst.

Fornyelsen i den danske fødevaresektor kommer ikke mindst fra de små producenter, viser en undersøgelse foretaget i et samarbejde mellem Videncenter for Fødevareudvikling (VIFU), Smagen af Danmark og SDU.

Professor ved SDU Anne-Mette Hjalager og CEO ved Videncenter for fødevareudvikling (VIFU) Dorte Storper har sammen med 46 små virksomheder undersøgt potentialer og udviklingsbarrierer – og med det som udgangspunkt vil de på First Mover Morgenmødet sætte fokus på handlekraften og grokraften, som kommer nedefra.

Der er meget på programmet - ikke bare for fødevarevirksomhederne selv, men også for aktører inden for turismen, detailhandlen og den offentlige sektor.

Der vil være kaffe og morgenbrød fra kl. 8.00. Selve morgenmødet starter kl. 8.15.

Program

De tjener både penge, har det sjovt og skaber udvikling: Eksempler på forretningsmodeller i småskala fødevareerhverv.
V /Dorte Storper, CEO, VIFU

Transformation af viden om småskalaerhverv til nationale og lokale erhvervspolitikker
V/ Anne-Mette Hjalager, Professor, SDU

Spørgsmål og diskussion


Læs mere om SDU First Mover - morgenmødet her

01. december 2017
kl. 08:00 - 09:30
Syddansk Universitet
Universitetsparken 1
6000 Kolding
Gratis
Det er gratis at deltage i morgenmødet, men tilmelding er nødvendig.