Kom med når Business Kolding inviterer til netværksmøde, der denne gang har fokus på selvkørende biler.

Fremtiden indeholder kunstig intelligens og selvkørende biler, I hvert fald hvis vi spørger Nissan. Men hvordan lærer man en bil om den trafikkultur der foregår mellem mennesker, og hvordan løser man den udfordring, at biler hverken kan lave håndtegn, få øjenkontakt eller signalere med kropssprog?

Mennesket agerer i trafikken på baggrund af værdier og regler - men hvordan giver man en bil et værdisæt? og hvordan lærer man en bil at bryde reglerne for at udføre den mest hensigtsmæssige handling?

På dette spændende morgenmøde kan man høre Erik Vinkhuyzen fortælle om sin nuværende forskning der bl.a. indeholder interaktioner mellem chauffører, fodgængere, cyklister og andre trafikanter i by- og forstæder, som har det formål at identificere sociale praksis, der kan hjælpe med udviklingen af socialt acceptable autonome køretøjer.

Først kridter vi dog banen op med Johannes Hartkopf-Mikkelsen, der er journalist, og redaktør på Uden Hænder - et medie om selvkørende biler. Johannes vil give et overblik over, hvor langt udviklingen af selvkørende transportmidler er nået, og han vil komme med et par eksempler på de udfordringer og muligheder, der er forbundet med autonome køretøjer.


Oplægsholdere: 

Johannes Hartkopf-Mikkelsen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Han har tidligere skrevet for Børsen, Søfart og Shippingwatch, og i dag beskæftiger han sig med selvkørende transport som redaktør på nichemediet www.udenhaender.dk. Johannes har kigget på biler, siden han sad i klapvognen, og som bilentusiast ser han på udviklingen inden for selvkørende biler med lige dele begejstring og skepsis. 


Erik Vinkhuyzen er seniorforsker ved Nissan Research Center i Silicon Valley. Han er ekspert i at udføre videobaserede etnografiske undersøgelser af mennesker og teknologi. Før han blev ansat af Nissan var Erik hovedforsker ved Xerox Palo Alto Research Center (PARC) i Computing Sciences Laboratory. Han har ligeledes arbejdet for NASA Ames Research Center og Institute for Research on Learning (IRL). Han modtog sin Ph.D. i kognitiv psykologi fra Zürich Universitet.

Fokus i hans nuværende forskning er praksis og interaktioner mellem chauffører, fodgængere, cyklister og andre trafikanter i by- og forstæder, med det formål at identificere sociale praksis, der kan hjælpe med udviklingen af socialt acceptable autonome køretøjer. Han gennemfører også naturalistiske studier af chauffører, der anvender ADAS-systemet. Han arbejder tæt sammen med ingeniørholdene, der er ansvarlige for at udvikle kørealgoritmerne til Nissans autonome køretøjer for at forbedre kørselsadfærd.

Erik er desuden tilknyttet forskere på SDU i forskningsnetværket PIPE. For info om netværkets aktiviteter: Kontakt venligst Lars Holmgaard Christensen, senior research development manager, PIPE/SDU

 

Program
07:45

Morgenmad og netværk 

08:00

Velkomst
V/ Morten Bjørn Hansen, adm. direktør, Business Kolding

08:05

Intro til NEXTTECH
V/ Karsten Friis Hansen, Direktør, NEXTTECH

08.15

Uden Hænder - når bilen kører selv
V/ Johannes Hartkopf-Mikkelsen, Jounalist og Redaktør, Uden Hænder

08:45

Autonomous Mobility (oplæg på engelsk)
V/ Erik Vinkhuyzen, Seniorforsker, Nissan Research Center

09:45

Tak for i dag

Tilmelding

Ja, jeg accepterer betingelserne.

Håndtering af persondata i Business Kolding

Ved tilmelding, accepterer du samtidig, at Business Kolding (dataansvarlig) behandler dine indtastede data i tråd med persondataloven, og på nedenstående betingelser:

  • Dine indtastede oplysninger overføres og gemmes i Business Koldings interne IT-systemer
  • Oplysningerne indsamles og behandles ifm. arrangementshåndtering og efterfølgende erhvervsservice til den pågældende virksomhed
  • Oplysningerne gemmes i min. 5 år efter arrangementet, jfr. gældende lovgivning, herunder regnskabsloven
  • Eventuelle deltagerlister (navn og virksomhed) kan distribueres til arrangementets deltagere, samt oplægsholdere
  • Ved nogle arrangementer vil der blive taget situationsbilleder, som bruges ifm. medie- og presseomtale, og på Business Koldings hjemmeside og sociale medier
  • Oplysningerne behandles udelukkende af medarbejderne hos Business Kolding, de offentliggøres ikke, og videresælges ikke til tredjepart
  • Du har iflg. persondataforordningen ret til indsigt, sletning eller blokering af registrerede data eller indsigelse, og berigtigelse af oplysninger, der er urigtige, vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lovgivningen
  • Du kan klage over behandlingen af personoplysninger til Datatilsynet

Læs mere om Business Koldings persondatapolitik eller kontakt Business Kolding, Sdr. Havnegade 7, 6000 Kolding. Tlf. 76 33 21 11, info@businesskolding.dk.

29. januar 2019
kl. 07:45 - 09:45
NEXTTECH
Tvedvej 2
6000 Kolding
Gratis
Majbritt Lykke Sørensen
mls@businesskolding.dk
2459 8187
Sidste tilmelding er den 25. januar 2019