AFLYST! Forum Kolding og Business Kolding inviterer til et gratis arrangement med standup, inspiration og netværk. En aften, hvor du kan blive inspireret til, hvordan du kan gøre en indsats for at forme fremtidens medarbejdere, få flere til at vælge en erhvervsuddannelse og brande din virksomhed over for de unge mennesker, der snart skal ud på arbejdsmarkedet. Derefter byder vi på standup med Anders Nielsen, der flere gange har deltaget i DM i standup, og så er han selv uddannet håndværker, og tager gerne udgangspunkt i det i sit show. Og så er der selvfølgelig plads til netværk.

BC Catering fortæller om, hvordan de i samarbejde med UngKolding og UU Kolding  har skabt BC NextGen. De mener, at virksomheden selv har et ansvar i at dyrke fremtidens arbejdskraft i en branche, der har svært ved at få medarbejdere, og de tilbyder derfor et forløb, hvor de unge kan stifte bekendtskab med lager- og logistikbranchen. På hold af 8 kan eleverne opleve virksomheden indefra, og langt de fleste er blevet tilbudt fritidsjob i virksomheden efterfølgende.

UngKolding samarbejder med flere virksomheder om, at tilbyde forløb inden for forskellige brancher. De kommer og fortæller om de forskellige forløb, og måske det kan inspirere til at flere forløb sættes i gang – eller til hvordan I kan åbne dørene for flere unge. Noget af det de vil fortælle om er:

  • Coop Crew (COOP Danmark) Initiativerne i samarbejde med Coop, der hjælper unge med at få erfaring i detailhandel.
  • NextGen Hotels (Scandic Kolding): Partnerskabet med Scandic Kolding og de muligheder, det giver unge inden for hotel- og servicebranchen.
  • BC NextGen (BC Catering): Samarbejdet med BC Catering om at udvikle nye løsninger og skabe jobmuligheder for unge i branchen.

Phønix Tag Materialer/Nordic Waterproofing har startet Tagdækker Trainee, et forløb hvor unge får den nødvendige grundviden for at arbejde som tagdækker. Dertil har de i Phønix Tag lavet et internt netværk for lærling.


Om Anders Nielsen

Det ligger ham meget på sinde, at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, og han har da også været til møde med Statsminister Mette Frederiksen, for at give sit bud på, hvordan vi gør det mere attraktivt.
I sit show giver han et levende indblik i livet som håndværker i dagens Danmark, hvad end du er håndværker eller ej. Du kan få en smagsprøve på, hvem han er i showet ”Svendeprøven”. Han har været med i finalen ved DM i Stand-up, både i 2015 og 2017, og senest er han gået viralt med to facebookopslag: "Det er kun de dumme, der bliver håndværkere” og ”Jeg kunne aldrig falde for en håndværker”.

Der vil være mulighed for at købe drikkevarer på aftenen.

03. oktober 2024
kl. 18:30 - 20:30
Forum Kolding
Bramdrupskovvej 110
6000 Kolding
Gratis

Arrangementet er afholdt.

Tanja Marek
tamar@businesskolding.dk
+45 6077 6027
Tilmeldingsfrist 1. oktober