Hvad sker der, når vi kan skabe troværdige, interaktive digitale mennesker – i form af avatars – som kan interagere, kommunikere, rådgive og formidle på vores vegne?
I denne servering stiller vi skarpt på teknologien bag digitale mennesker: hvordan de bygges, hvad de kan bruges til, og hvilke muligheder og udfordringer de bringer med sig – både for os som individer og for virksomheder.
Du får indsigt i de forretningsmæssige perspektiver: eksempler fra b.la. kundeservice, uddannelse og andre sektorer. Samtidig diskuterer vi de etiske overvejelser, der følger med – for hvor går grænsen, når det menneskelige genskabes digitalt?
Der gives konkrete eksempler på anvendelser og illustrationer af, hvordan man allerede i dag kan skabe og bruge digitale avatars. Og vigtigst af alt – der åbnes op for interaktion og dialog og refleksion blandt deltagerne om, hvordan denne teknologi kan (og bør!?) finde vej ind i vores hverdag og forretning.
Oplægsholder
Anne Dorthe Larsen er Lektor og uddannelseskoordinator på IBA, Kolding.
Anne Dorthe har igennem et forskningssamarbejde med Edward Abel fra SDU foretaget et studie af, hvordan generation Z og X reagerer på og opfatter digital mennesker. Projektet blev sidste år publiceret som peer-reviewet forskningsartikel i forbindelse med en Japansk konference. I det daglige underviser Anne Dorthe på IBA's professionsbachelorer i E-handel, hvor netop det at have viden og kompetencer om nye digitale teknologier og brugeroplevelser, er en essentiel del af studiet.
Tech à la Carte
Tech à la Cartes menukort præsenterer otte serveringer, hvor du kan få en smagsprøve på forskellige tech-emner for nybegyndere. Du sammensætter selv lige præcis den menu, der passer til dig og din virksomhed.
Alle serveringerne er tilsat en god portion netværk, sparring, faglig viden samt en lang række praktiske fif. Tech à la Carte er for dig der er nysgerrig og gerne vil have en grundig introduktion med konkrete eksempler og forklaringer som man ikke behøver en tech-ordbog for at forstå.
Gratis for medlemmer - åbent for alle
Tech à la Carte præsenteres af Foreningen Business Kolding og er gratis for medlemmer af Foreningen, men alle interesserede er velkomne.
Hvis du tilmelder dig uden at være medlem af Foreningen Business Kolding, vil du få tilsendt et link til køb af billet. Billetter koster 250 kr. pr. servering (inkl. moms).
Medlemskab af Foreningen Business Kolding koster fra 1.500 kr. (ekskl. moms).
Vil du gerne være en del af Koldings største erhvervsnetværk og få flere fordele, så hjælper vi dig gerne med indmeldelse.