Det Tekniske Fakultet inviterer til praktik- og projektdag, hvor virksomheder og ingeniørstuderende møder hinanden for en snak om studiejob, praktik- eller projektsamarbejde.

Virksomheder der gerne vil have studerende til projekter eller praktikker i efteråret kan i mellemtiden benytte sig af SDU Jobbank. Opslag omkring projekter og praktik ligger gratis online i 365 dage og opslag om job/studiejob kan gratis ligge online i 30 dage

SDU har udviklet et sæt guidelines for oprettelse af profiler og opslag, således at virksomheder nemmere rammer studerende fra de ønskede ingeniøruddannelser. De findes på både dansk og engelsk. 

Det Tekniske Fakultet (TEK) på Syddansk Universitet vil gerne gøre en ekstra indsats for at bygge bro mellem regionens virksomheder og ingeniørstuderende. Der uddannes både diplom- og civilingeniører på SDU’s 21 ingeniøruddannelser. Diplomingeniørerne tager i praktik på sjette semester. Alle laver semesterprojekter og afgangsprojekter i samarbejde med virksomheder.

27. oktober 2020
kl. 12:00 - 15:30
Det Tekniske Fakultet
Campusvej 55
5230 Odense M
Gratis

Arrangementet er afholdt.