Tag din teenagepige under armen og bliv klogere. GirlTalk.dk giver mulighed for at tale med en omkring de ting i livet, som kan være svære at dele med andre.

Hver 5. teenager har brug for en at tale med, og mange ved ikke, at der er hjælp at hente. Derfor kommer GirlTalk.dk nu til Kolding, hvor forældre og deres døtre kan hente inspiration til en god snak, og høre mere om de muligheder der er for at få hjælp.

Anna Bjerre og hendes kompetente stab fra det anonyme rådgivningsteam GirlTalk.dk er dagligt er i kontakt med unge piger og kvinder, der har brug for hjælp. Og de kommer nu til Kolding for at dele ud af deres erfaringer. Samme aften vil man også kunne opleve GirlTalk ambassadør og X-factor vinder fra 2009, Linda Andrews.

Derudover er der foredrag med Kristina Hesselberg, som fortæller sin egen historie om et dobbeltliv, hvor hun udadtil levede som så mange andre, men i virkeligheden levede i isolation bag en facade af løgne og undskyldninger.

Det er Zonta Vejle, der sammen med GirlTalk har stablet arrangementet på benene. Zontas formål er at forbedre kvinders status på de juridiske, politiske, økonomiske, uddannelses-, sundheds- og erhvervsmæssige områder gennem lokale projekter.

”Vi håber at mange af de lokale teenagere vil møde op sammen med deres forældre til en spændende aften, hvor Anna Bjerre fra GirlTalk vil fortælle, hvad der sker i hovedet på ens teenager, når verdenen pludselig kan se sort og skræmmende ud, og man befinder sig i sin egen indelukkede verden og udadtil kæmper med en facade, der ser totalt velfungerende ud”, fortæller Trine Sig, der er medlem af Zonta, men selv er fra Kolding, hvor hun er adm. direktør i Real Relief, som hver dag yder en indsats for at redde og forbedre liv verden over.

Det er Amway Danmark Aps, der med en donation på 3.750 kr. gør det muligt at få dette spændende arrangementet til Kolding. 

24. maj 2017
kl. 19:00 - 21:30
Pakhuset
Sdr. Havnegade 7
6000 Kolding
100

Arrangementet er afholdt.

Anne Bjerre
2252 5258
Pengene fra billetsalget går ubeskåret til GirlTalk.