Den lokale erhvervsmand Michael Duus spiller en helt central rolle i succesen bag det, der kaldes den bedste danske bokser siden Mikkel Kessler. Selv mener erhvervsmanden, at Kolding kan blive landets nye boksehovedstad.
Jacob Bank havde allerede indledt sin professionelle karriere, da han flyttede til Kolding for at træne. Siden har byen dannet rammen om både hans sportslige udvikling og de bokseevents, der gradvist har vokset sig større.