Har du styr på, hvad du kan trække fra i momsregnskabet?

Senest 2. september skal ca. 450.000 virksomheder indberette og betale moms for første halvår eller andet kvartal 2019.

Bliv klar til momsfristen 2. september.

For at kunne indberette og betale den rette moms, skal der være styr på bilag og bogføring. Det er ikke altid let for små og nystartede virksomheder. Nogle bilag kan nemlig godt give udfordringer.

Må du fx trække frokosten på restaurant med en forretningsforbindelse fra? Udgifterne i forbindelse med en rejse? Eller hvad med en ny computer? Bogføring er ikke altid helt enkelt. Der er mange ting, der spiller ind, fx hvordan udgiften er betalt og brugt.

Derfor har Skattestyrelsen lavet en bogføringsguide. Indtil videre er den målrettet enkeltmands-virksomheder med momspligt og uden ansatte.

Du bliver guidet på vej
Med Bogføringsguiden får du svar på, hvilke bilag du kan få fradrag for, og hvor meget du kan trække fra. Samtidig hjælper guiden dig til at bogføre bilagene på de rigtige konti. Du skal blot svare på nogle enkle spørgsmål om dit bilag. Så får du svar på, om bilaget giver fradrag, og hvordan det bogføres.

Guiden kan hjælpe dig med at bogføre en lang række bilagstyper - også dem som mange virksomheder har svært ved at bogføre korrekt. Det er fx udgifter til repræsentation, telefon og rejser.

Seneste nyheder

Pædagog fik nok

Martin Niemann er uddannet pædagog og har arbejdet i vuggestue de sidste 10 år. Hver vinter var han og kollegerne frustrerede over vanter, der ikke passede på børnenes hænder – og som de hev af. Så han satte sig for at redesigne vanter ud fra børnenes motoriske niveau.

I pinsen åbner ”Vi Bygger Kolding” en fælles byggeudstilling, hvor seks byggefirmaer hver har opført et udstillingshus i Vonsild. Lasse Larsen Huse fra Kolding er et af de seks firmaer der er repræsenteret.