En snak imellem iværksætter bag ShowerEcoGuiden, Thomas Munch –Laursen, og Business Kolding førte i februar 2017 til en henvendelse til Kolding Kommunes En Indgang.
Thomas ønskede at teste sin ide og prototype på en løsning, som potentielt kan føre til betragtelige vandbesparelser i forbindelse med brusbad og samtidig skabe en bevidsthed om vandforbruget blandt brugerne af løsningen, når de står under bruseren.
En løsning, som Thomas og hans partner, Niels-Arne Mikkelsen, spottede et økonomisk og energimæssigt potentiale for bl.a. i kommunale idrætsanlæg og hotelkæder.