Aller Aqua indvier deres sjette fabrik

I dag indviede Aller Aqua Group sin sjette fabrib - Aller Aqua Quingdao. Indvielsen finder sted blot en måned efter åbningen af fabrikken i Zambia.

“Det er utroligt at indvi 2 fabrikker på blot 2 måneder” siger Hans Erik Bylling, CEO for Aller Aqua Group. ”Vi har haft et par travle år forud for indvielserne og nu er vi endeligt klar. Jeg er stolt over det vi har opnået.”

Anders C. Bylling er Direktør for Aller Aqua Qingdao og søn af Hans Erik Bylling. Anders forklarer at byggeforløbet i Kina har været langt. ”Vi har haft nogle forsinkelser hen ad vejen, men nu er vi i mål. Vores kinesiske team har arbejdet på højtryk for at være klar til indvielsen. Det har været en rigtig god dag med cirka 200 gæster til selve åbningen, og næsten 300 deltagere til The International Cold Fish Aquaculture Technology Seminar, som vi organiserede dagen før.”

Aller Aqua har valgt at etablere sig i Kina uden en kinesisk partner, som andre foderfirmaer har gjort. Hans Erik Bylling forklarer: ”Vi valgte at etablere fabrikken uden en lokal partner for at sikre at vi fortsat kan levere de produkter vores kunder kender. Vi har leveret fiskefoder af høj kvalitet til Kina de sidste 20 år, produceret efter europæiske standarder, og vi vil køre fabrikken som vi gør i Danmark. Vi vil gøre dette ved at købe råvarerne i Europa, og sikre et højt uddannet lokalt team, der ved hvordan man arbejder efter europæiske standarder.”


Fabrikken i Kina vil fokusere på den voksende sektor af koldtvandsarter i Kina. Derfor var det naturligt for Aller Aqua Qingdao at facilitere det første International Cold Fish Aquaculture Technology Seminar d. 30. oktober i Qingdao. Værten ved seminaret var det kendte Heilongijang River Fisheries Institue (HRFRI) fra The Chinese Academy of Fishery Science. Programmet inkluderede mange spændende talere fra såvel Kina som Europa, et besøg til Aller Aqua Qingdao og slutteligt en bustur til China Fishery Expo udstillingen.

Seneste nyheder

Business Koldings ESG-netværk er et ambitiøst netværk inden for grøn omstilling. I går var ti af Koldings største virksomheder samlet til det første arrangement, der blev afholdt på Birkemose Golfklub.

I går mødtes Repræsentantskabet i Foreningen Business Kolding, Kolding Kommune og en række lokale virksomheder til en snak om bosætning, og om hvordan erhvervslivet kan være med til at Kolding til en endnu mere attraktiv bosætningskommune.

Hver dag har Business Koldings forretningsudviklere og erhvervskonsulenter en lang række møder med virksomheder – lige fra iværksætteren i den spæde start til de større industrivirksomheder. Formålet med de mange møder er at skabe vækst, udvikling og stolthed i Kolding kommunes erhvervsliv.