EU’s persondataforordning træder i kraft den 25. maj 2018, hvilket betyder skærpede krav til behandling af persondata for alle virksomheder. 2018 kan synes som langt ud i fremtiden, men processen kan tage lang tid, så det er nu du skal i gang!

Hvis du allerede har styr på dine persondatastrømme og kan påvise dette ved et tilsyn, så læn dig blot tilbage – du er godt kørende!

Hvis du derimod er usikker på hvad det betyder for din virksomhed – så er det en god idé at starte processen op nu. 

Seminaret giver dig et indblik i de regler og mange krav, der stilles til behandling af personoplysninger fra maj 2018. Endvidere giver seminaret nogle bud på hvad du som virksomhed kan gøre for at imødekomme disse.

Målgruppen er beslutningstagere og andre medarbejdere i private virksomheder, der skal være med til at forberede og gennemføre et persondataretligt compliance projekt i virksomheden.

Målet med seminaret er at sætte deltagerne i stand til at identificere og forberede sig på de udfordringer af persondataretlig karakter, som de i deres hverdag står over for, når Persondataforordningen har virkning i maj 2018.

Program
7.30

Morgenmad og netværk

8.00

Persondataforordningen – regler og krav
v/ Claus Guldager, Andersen Partners

Claus Guldager er advokat og partner i Andersen Partners Advokatfirma. Han rådgiver virksomheder og er specialiseret i persondatabeskyttelse og arbejds- og ansættelsesret.

På det seneste har Claus påtaget sig adskillige opgaver som rådgiver for virksomheder, der har søgt hans bistand til at indrette sig på Persondataforordningen. Han har således stor erfaring med at rådgive om tilrettelæggelse og gennemførelse af compliance projekter.

10.00

Case: Persondataforordningen – hvordan gribes opgaven an internt?
v/ Ann Langballe Madsen, Azets

Ann Langballe Madsen er Relationship Manager i Azets - her arbejder hun professionelt med relationer og netværk.

Ud over den professionelle tilgang til netværk og relationer, har Ann i mange år beskæftiget sig med HR - herunder organisation og kommunikation - både som HR manager og HR direktør.

10.30

Tak for i dag

Tilmelding

05. september 2017
kl. 07:30 - 10:30
Business Kolding
Sdr. havnegade 7
6000 Kolding
Majbritt Lykke Sørensen
mls@businesskolding.dk
+45 2459 8187