En unik mulighed for at udvide dit netværk, skabe tætte forbindelser og nye samarbejder både på ski og afterski.

I Business Kolding er vi klar med et nyt initiativ, som adskiller sig fra vores andre netværkstilbud. Vi giver nemlig vores medlemmer mulighed for at komme med på en 4-dages netværksskitur med foreningen Business Kolding fra d. 10. – 13. marts 2018.

Turen går til Schladming i Østrig, som flere gange er kåret til Europas bedste skiområde og som byder på alt fra skiløb på gletcher, VM-piste, offpiste til kælke- og kaneture. Så her er noget for både de garvede skiløbere og nybegyndere.
Vi skal bo på det 4-stjernede Hotel Planai, som ligger lige overfor liften og tæt på skiudlejning og afterski – nemmere bliver det ikke!

Schladming, Østrig

Dagene vil blive brugt på at netværke både ude på pisterne og hjemme på hotellet og der vil være oplæg og netværksaktiviteter arrangeret af Business Kolding, men også masser af tid til fri leg.

Det er turen, hvor der bliver tid til at lære hinanden rigtig at kende og hvor man kan nå hele vejen fra indledende samtale til samarbejdsaftale, hvis chancen byder sig.

Kort om turen

Destination:
Schladming, Østrig (Hotel Planai****)

Afrejse:
Lørdag den 10. marts 2018 (afrejsetidspunkt følger)

Hjemkomst:
Tirsdag den 13. marts 2018 (ankomsttidspunkt følger)

Transport:
Direkte fly Billund-Salzburg - retur (+ ca. 1,5 times transfer i bus til hotellet).

Priser, inkl. ophold, halvpension, liftkort og al transport:
3 sengs værelse pr. person: 5.330 kr.
Dobbeltværelse pr. person: 5.730 kr.
Enkeltværelse pr. person: 7.230 kr. 

Er der nogle der ønsker at medbringe egne ski på flyet koster det 350 kr.
Det er også muligt leje ski og komme på skiskole, læs mere om priserne her: SkilejeSkiskole

Tilmelding
Tilmelding til turen er bindende og sker via mail til Anne Willadsen. Ved tilmelding betales et depositum på 1.500 kr. Resten af beløbet forfalder først 50 dage før afrejse. Skileje og skiskole bookes og betales separat, når vi kommer tættere på afrejse.

Tilmeldingsfrist er d. 29. september og der er maks. 26 pladser, så tilmeld dig nu!

 

OBS - DENNE TUR ER KUN FOR MEDLEMMER AF FORENINGEN BUSINESS KOLDING.

10. marts 2018 12:00 -
13. marts 2018 12:00
Schladming, Østrig
Hotel Planai****
kun åbent for medlemmer af Foreningen Business Kolding
5330 kr. - 7230 kr.
Anne Willadsen
anwil@businesskolding.dk
29 27 73 09
tilmelding sker via mail til kontaktpersonen, ved tilmelding betales et depositum på 1500 kr.