Få en smagsprøve på, hvordan animation kan bruges til teambuilding og organisationsudvikling i din virksomhed.
At lave animationsfilm kræver godt samarbejde og en stærk holdfølelse. Animator Tina Klemmensen viser på workshoppen den 26. april, hvordan du kan løse specifikke udfordringer på en kreativ og samskabende måde.
”Modellervoks kan noget, som intet andet materiale kan. Det taler til sanserne, er let foranderligt og lige til at gå til. Mix det med animation, der appellerer til det narrative og du får en kreativ og sprudlende cocktail. Alle bliver opslugt af at forme, fortælle og skabe – og det baner vejen for deltagernes innovative løsninger på udfordringerne”, fortæller Tina Klemmensen.
Tina Klemmensen er uddannet illustrator fra Designskolen Kolding og stop-motion animator fra det britiske animationsfirma Aardman, der bl.a. står bag Walther og Tro-fast, Flugten Fra Hønsegården og F for får. Tina var en del af animationsindustrien i England i flere år og vendte hjem til Danmark i 2003, hvor hun siden har undervist og faciliteret kreative workshops. Hendes kunder tæller bl.a. LEGO, Novo Nordisk, Kolding Kommune, Erhvervsakademi Lillebælt, SDU, UC SYD, Koldinghus, D2I.
I marts 2019 var Tina Klemmensen TEDx speaker om netop animationsworkshops.
Alle kan deltage i dette arrangement, både ledere, ansatte, HR- og eventansvarlige, der er interesseret i at bruge kreative metoder til at visualisere virksomhedens ressourcer, idéer og løsninger i en med- og samskabende proces.
Det er en god ide at komme to eller flere fra hver virksomhed. Animation er en holdsport!
Morgenmad
Animationsworkshop
V/ Tina Klemmensen
Tak for i dag
Dette projekt finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling