Jan Frydendahl fra Jyske Bank og Gitte Sølbeck fra BDO vil denne morgen tage os igennem virksomhedens interne økonomistyring og mulighederne for at sætte strøm til det.

Måske er du endnu ikke gået i gang med bogholderiet og vil gerne klædes godt på fra starten. Måske er du allerede i gang og vil gerne vide mere om mulighederne for at bruge programløsninger eller indkøbe ekstern hjælp. Måske vil du have mere styr på de interne processer og blive bedre til at få fulgt op på dine fakturaer og udestående. 

Jan Frydendahl vil forklare, hvordan du med gode vaner og løbende opfølgning kan:

  • Få bedre overblik over, hvordan pengene bevæger sig i din virksomhed
  • Optimere din virksomheds pengestrøm, så du ikke oplever perioder med likviditetsmangel 
  • Minimere den tid du bruger på administration

Gitte Sølbeck giver en generel introduktion til bogholderiet og dets processer. Herefter vil hun fortælle om:

  • Mulighederne i at digitalisere bogholderiet og bruge programløsninger
  • Konkrete eksempler på hvad et program f.eks. kan
  • Hvilken løsning der kan passe til forskellige behov

Forud for mødet vil du få udsendt et Excel-ark, hvor du kan indtaste dine egne tal for dit interne regnskab. Medbring din bærbar på dagen, og få sparring på, hvilke optimeringsmuligheder der er for dig. 

NB! Da mødet begynder udenfor bankens normale åbningstid, vil du skulle bruge dit Dankort ved indgangen for at låse døren op. 

Program
8.00

Ankomst & Morgenbrød

8.15

Optimering af arbejdskapital og cash-flow 

v/Jan Frydendahl, Senior Specialist, Cash Management ved Jyske Bank 

9.00

Bogholderiet - og hvordan det kan effektiviseres

v/ Gitte Sølbeck, Director Business Services & Outsourcing, BDO Kolding

9.45

Mulighed for at arbejde med din egen arbejdskapital med Jan som guide i et forudsendt Excel-værktøj

10.15

Tak for i dag

Morgenmødet er en del af projektet MEDSTRØM. MEDSTRØM er finansieret af EU Socialfond og Regionale Erhvervsudviklingsmidler. 

Læs mere på www.medstroem.dk 

27. september 2019
kl. 08:00 - 10:00
Jyske Bank
Jernbanegade 5
6000 Kolding
Gratis

Arrangementet er afholdt.

Tina Nikolajsen
tn@businesskolding.dk
21590221