Business Kolding inviterer sammen med Dansk Erhverv til et 2 timers seminar om GDPR-krav og de nye krypteringsregler, der træder i kraft den 1. januar 2019.

Vi har efterhånden været i gang længe - nogle af os, i hvert fald!

Vi har også alle haft vores indbakke fuld af samtykkeerklæringer og "informationer om den registreredes rettigheder" - specielt lige omkring den 25. maj 2018.

Men hvad er det nu lige det handler om, og hvilke konsekvenser har der været i de efterfølgende 6 måneder fra persondataforordningens ikrafttræden?

Seminaret giver dig et overblik over persondatareglerne, og du vil få værktøjer, som du kan bruge i dit arbejde med at omstille virksomheden til GDPR-compliance. Endvidere vil du også få et indblik i de nye krypteringsregler for sikker e-mail, der træder i kraft den 1. januar 2019. 

  • Du får en introduktion til EU-Persondataforordningen og Databeskyttelsesloven.
  • Der vil være fokus på, hvordan du i praksis efterlever de nye regler.

Målgruppe
Beslutningstagere og andre medarbejdere i private virksomheder, der er involveret i at forberede og gennemføre et persondataretligt compliance projekt i virksomheden.

Oplægsholderen
Martin Jørgensen er Advokat og Chefkonsulent hos Dansk Erhverv.

Der vil være morgenmad og netværk fra kl. 07.30

Tilmelding

Ja, jeg accepterer betingelserne.

Håndtering af persondata i Business Kolding

Ved tilmelding, accepterer du samtidig, at Business Kolding (dataansvarlig) behandler dine indtastede data i tråd med persondataloven, og på nedenstående betingelser:

  • Dine indtastede oplysninger overføres og gemmes i Business Koldings interne IT-systemer
  • Oplysningerne indsamles og behandles ifm. arrangementshåndtering og efterfølgende erhvervsservice til den pågældende virksomhed
  • Oplysningerne gemmes i min. 5 år efter arrangementet, jfr. gældende lovgivning, herunder regnskabsloven
  • Eventuelle deltagerlister (navn og virksomhed) kan distribueres til arrangementets deltagere, samt oplægsholdere
  • Ved nogle arrangementer vil der blive taget situationsbilleder, som bruges ifm. medie- og presseomtale, og på Business Koldings hjemmeside og sociale medier
  • Oplysningerne behandles udelukkende af medarbejderne hos Business Kolding, de offentliggøres ikke, og videresælges ikke til tredjepart
  • Du har iflg. persondataforordningen ret til indsigt, sletning eller blokering af registrerede data eller indsigelse, og berigtigelse af oplysninger, der er urigtige, vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lovgivningen
  • Du kan klage over behandlingen af personoplysninger til Datatilsynet

Læs mere om Business Koldings persondatapolitik eller kontakt Business Kolding, Sdr. Havnegade 7, 6000 Kolding. Tlf. 76 33 21 11, info@businesskolding.dk.

18. december 2018
kl. 07:30 - 10:00
Pakhuset
Bornholm
Sdr. Havnegade 7
6000 Kolding
Gratis
No-show-fee på kr. 500,- opkræves ved udeblivelse eller afbud senere end 24 timer før arrangementsstart.
Majbritt Lykke Sørensen
mls@businesskolding.dk
+45 2459 8187